Forslag til ændring af aldersgrænse for ponyridning i Dansk Ride Forbund

Forslag til hævning af aldersgrænse for ponyryttere og indførelse af vægtregel for at fremme dyrevelfærd og bæredygtighed i ridesporten

Kære DRF

Vi skriver dette forslag med henblik på at styrke dyrevelfærden i ponyridning og samtidig støtte unge rytteres udvikling i sporten. Baseret på nuværende regler foreslår vi ændringer, der vil give ryttere længere tid med deres ponyer, reducere hyppige ejerskift og mindske belastningen på ponyerne. Dette vil bidrage til en mere etisk og bæredygtig ridesport, hvor ponyernes sundhed og velbefindende prioriteres højt.

Foreslåede regelændringer

Vi foreslår følgende specifikke ændringer, der primært gælder for D- og C-stævner (mens E-stævner kan beholdes mere fleksible for at tilskynde til bred deltagelse):

1.  Hævning af rytterens aldersgrænse for kategori 2- og 1-ponyer:
Aldersgrænsen for ponyryttere på kategori 2- og 1-ponyer øges fra 16 til 18 år. Dette betyder, at ryttere op til 18 år kan fortsætte med at konkurrere på disse ponyer ved D- og C-stævner, uden at skulle skifte til hest tidligere end nødvendigt.

2.  Bevarelse af aldersgrænse for kategori 3-ponyer med fleksibilitet:
Aldersgrænsen forbliver 13 år for kategori 3-ponyer, men ryttere over 13 år må starte i kategori 2-klasser, hvis de opfylder kravene i forslag 3. Dette sikrer en glidende overgang og undgår unødvendig skift af ponyer, så længe equipagen er harmonisk. 

3.  Indførelse af vægtregel for rytter inklusive udstyr:
Equipagen skal være harmonisk og der tilføjes derfor en regel om, at rytterens samlede vægt (inklusive sadel, tøj og andet udstyr) ikke må overstige 20% af ponyens idealvægt. Idealvægten defineres baseret på ponyens race, alder og kondition, og kan vurderes af en dyrlæge eller måler ved stævner. For at gøre reglen praktisk anvendelig, kan DRF udarbejde et vejledende skema, f.eks.:

•  Kategori 3-pony (op til 130 cm, idealvægt ca. 200-300 kg): Maks. ryttervægt inkl. udstyr: 40-60 kg.

•  Kategori 2-pony (131-140 cm, idealvægt ca. 250-400 kg): Maks. ryttervægt inkl. udstyr: 50-80 kg.

•  Kategori 1-pony (141-148 cm, idealvægt ca. 350-500 kg): Maks. ryttervægt inkl. udstyr: 70-100 kg.

Skemaet er kun et forslag og kan justeres baseret på individuelle målinger, og overtrædelser kan medføre advarsler eller diskvalifikationer ved stævner. Dette bygger på anbefalinger fra eksperter, der peger på, at en vægtbelastning på 15-20% af ponyens vægt minimerer risikoen for skader. 

Det er rytterens/forældrenes ansvar at denne regel overholdes, men ligesom der kan være tjek af udstyr og dyrlægetjek, så kan enkelte equipager eller hele klasser også blive vægttjekket. 

Årsager til ændringerne – med fokus på dyrevelfærd

De foreslåede ændringer er primært motiveret af hensynet til ponyernes velfærd, som er en kerneværdi i moderne ridesport. Ifølge retningslinjer fra Fødevarestyrelsen og undersøgelser fra Aarhus Universitet (f.eks. om ryttervægt og belastning) kan unødvendig stress og fysisk overbelastning føre til langsigtede sundhedsproblemer hos ponyer, som rygskader, ledproblemer og adfærdsforstyrrelser. Nyere forskning inden for equine welfare understreger desuden, at hyppige ejerskift øger risikoen for skader og lameness hos heste og ponyer – ofte gennem øget stress, ændringer i social dynamik, højere aggression i nye flokke og manglende kontinuitet i træning og pleje, hvilket kan føre til fysisk overbelastning eller forsømte smerte-signaler. Her er de centrale argumenter:

•  Færre ejerskift reducerer stress og forbedrer ponyernes livskvalitet:
Mange unge piger (og drenge) får deres første pony som konfirmationsgave eller i teenageårene (ca. 14-15 år). Med nuværende aldersgrænser har de ofte kun 1-2 år tilbage, før de må skifte til hest. Dette fører til hyppige salg af ponyer, hvilket kan være stressende for dyrene – ponyer trives bedst med stabile relationer og rutiner. Ved hyppige ejerskift ses øget risiko for adfærdsproblemer (som aggression eller angst), der ofte misforstås som “dårlig opførsel”, men som kan være tegn på underliggende smerte eller stress. Det er også almen kendt, at der opstår flere fysiske skader ved ejerskift bl.a. pga skift af opstaldning og dermed foldmakkere. Ved at forlænge ponytiden til 18 år sikrer vi, at mange ponyer vil opleve færre ejerskift, hvilket mindsker psykisk belastning og fremmer bedre bånd mellem rytter og pony.

•  Bedre håndtering og mindre risiko for skader:
Heste er ofte større og mere krævende at håndtere end ponyer, især for den yngre rytter. Ved at tillade længere ponytid giver vi ryttere mulighed for at modnes i sporten på en pony, før overgangen til hest. 

•  Vægtreglen sikre, at ponyen ikke lider overlast:

Når alderen på ponyrytteren øges, forebygger vægtreglen fysisk overbelastning af ponyen. Forskning viser som bekendt, at ryttere over 20% af ponyens vægt øger risikoen for ryg- og hovproblemer.

•  Forebyggelse af tidlig pensionering eller misbrug:
Når ryttere hurtigt bliver for gamle til deres pony, ender mange ponyer med at blive solgt flere gange. En højere aldersgrænse sikrer, at ponyer forbliver i aktive, kærlige hjem længere, hvilket reducerer chancen for forsømmelse. Dette aligner med EU’s og Fødevarestyrelsens fokus på naturlig adfærd og velbefindende for heste.

Yderligere argumenter for ændringerne

Ud over dyrevelfærden kan ændringerne have bredere positive effekter:

•  Øget inklusion i sporten: Flere unge vil blive i ridesporten længere, da de ikke tvinges til at investere i en ny hest, hvis de fortsat vil ride konkurrance. Dette kan mindske frafald og styrke klubbernes medlemstal.

•  Økonomisk bæredygtighed for familier: At købe og træne en ny hest er dyrt og tidskrævende. Længere ponytid sparer familier penge så flere kan være med, i en ellers meget dyr sport. Det vil også øge muligheden for at en dygtig ponyrytter selv kan træne sin pony op, så det vil være nemmere for familier af almindelig indtægt at financere en pony som kan konkurrere på højt plan. 

•  Bedre uddannelse af ryttere: Ældre ponyryttere bliver bedre rustet til at overgå til hest. Dette fremmer en kultur af etik i sporten, som DRF allerede støtter gennem sine initiativer.

•  Sammenligning med internationale standarder: I nogle lande (f.eks. via FEI) diskuteres lignende vægtgrænser for at beskytte heste. Danmark kan være foregangsland ved at implementere dette tidligt, hvilket styrker vores ry som dyrevenlig nation. 

Vi vil ikke være de første, der hæver aldersgrænsen for ponyryttere, da man allerede tillader en højere alder for ponyryttere i Sverige. Men vi kan være med til, på sigt måske, at rykken grænsen internationalt til gavn for både sporten og hesten/ponyen. 

Vi tror, at disse ændringer vil være et positivt skridt mod en mere dyrevenlig ridesport uden at kompromittere konkurrencen. Forslaget er som udgangspunkt tiltænkt d- og c-stævner, men hvis DRF mener at det også kan udvides til b-stævner, så vil det kun være et plus.

Med venlig hilsen

Jane Hjort 

Pony-mor og mening medlem af Ledøje Smørum Rideklub

Jane Hjort    Kontakt forfatteren af dette andragende