Nej tak til solceller i område 19 og 22 i hjørring kommune
Hjørring kommune har udlagt hele kommunen til potentieller VE projekter.
Der er pt 22 projekter i proces, hvoraf de fire ligger placeret fra Tårs til Astrup (omr. 19, 22, 23 og 24). Det handler om i alt 341 hektar med to gange 1 hektar til batteri i omr. 19 og 22.
Læs om projekterne her: Sol- og vindprojekter, som Byrådet arbejder videre med | Hjørring Kommune
Dette er en underskriftindsamling, som er oprettet med et ønske om, at få nedlagt de to VE projekter med solceller og batteri, område 19 og 22 (i alt 161 hektar og en hektar batteri i hvert af de to områder).
Vi bor i dette område pga af den smukke, unikke natur.
Vi er bekymrede for at, hvis omr. 19 og 22 godkendes, så vil det få betydelige konsekvenser for alle borgere i området, væsentlige konsekvenser for natur, landbrug, private ejendomme, udsigt, sundhed, generel trivsel, vi er nervøse for vores kvalitet af drikkevand og støjgener. Vi er bekymrede for hvordan det påvirker alle de fredede og beskyttede dyrearters naturlige habitat herude og fredsskoven, samt vandløb og søer/vandhuller.
Vi er alvorligt bekymrede for den kumulative effekt det får, hvis område 19, 22, 23 og 24 bliver godkendt, hvor kraftig bliver krybestrømmen og hvordan vil det påvirke personer og dyrs livskvalitet. Det er arealet af Tårs by gange fire lige op ad hinanden.
Vi er bange for det store industriområde det bliver herud og hvordan nogle beboere lukkes helt inde mellem disse områder, hvordan det stavnsbinder alle i området, ikke kun de nærmeste naboer der til, hvor meget områdets boliger falder i værdi, fordi det er så massivt med de her områder så tæt på hinanden.
Vi er dybt bekymrede over at der nu, efter ansøgningen har været sendt ind, er tilføjet en hektar batteri i begge tilfælde, hvilket ikke var med i første runde kommunen så på det og hvilket heller ikke blev informeret om til infomøder, fx i ugilt. Hvad er ellers skjult for os??
Vi er en borgergruppe, som samler jeres underskrifter ind og tager det med til byrådet, vi kæmper til det sidste, for at få disse projekter stoppet.
Så hjælp os og skriv under, hvis I er enige.
Kren Thomsen, Thorkil Larsen, Flemming Døi, Larsbjørn Olsen, Flemming Jensen, Henrik Jørgensen, Emilia Christensen, Pia Luther og Else Marie Overlund Andersen Kontakt forfatteren af dette andragende