Underskriftindsamling: Ønske om uvildig advokatundersøgelse af sagsbehandling og arbejdsgange på Jyderup Skole

Vi, forældre til elever på Jyderup Skole samt øvrige borgere med interesse i sagen, ønsker med denne underskriftindsamling at opfordre til, at der iværksættes en uvildig advokatundersøgelse af de arbejdsgange og den sagsbehandling, der har fundet sted i forbindelse med den aktuelle sag på skolen.

Hvad er en uvildig advokatundersøgelse?

En uvildig advokatundersøgelse er en uafhængig gennemgang af sagsforløb lavet af et eksternt advokatfirma. Advokaterne gennemgår dokumenter og arbejdsgange for at vurdere, om regler og procedurer er fulgt korrekt. Undersøgelsen bestilles typisk af kommunen eller byrådet og skal skabe klarhed og gennemsigtighed. 

Formål:

Formålet med en uvildig undersøgelse er at sikre gennemsigtighed og tillid til, at gældende lovgivning, retningslinjer og procedurer er blevet fulgt, herunder i forhold til håndtering af bekymringer og eventuelle underretninger.

Vi mener, at en uafhængig gennemgang vil kunne:

  • afklare, om de relevante arbejdsgange og procedurer er blevet fulgt korrekt

  • skabe klarhed for forældre, medarbejdere og elever

  • bidrage til at genoprette tillid til skolens og kommunens håndtering af sagen

  • sikre læring og eventuelle forbedringer fremadrettet

Det er vigtigt for os at understrege, at ønsket om en uvildig undersøgelse ikke handler om at placere skyld, men om at sikre åbenhed, klarhed og tryghed for alle involverede.

Vi opfordrer derfor skoleledelsen, skolebestyrelsen, kommunen og de relevante politiske udvalg til at tage initiativ til at iværksætte en uvildig advokatundersøgelse af sagen.

Underskriverne repræsenterer både forældre til elever på Jyderup Skole og andre borgere, der ønsker en gennemsigtig og grundig afklaring.

Underskriftindsamlingen vil blive fremsendt til:

  • Skolebestyrelsen

  • Kommunalbestyrelsen og relevante politiske udvalg

  • Forvaltningen i kommunen

  • Borgmesteren for Holbæk Kommune

Hvis du er forælder til et barn på Jyderup Skole, må du meget gerne skrive det i feltet "Er du forældre til et barn på Jyderup skole?"

 


Stine Kinsbøl-Espensen    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Stine Kinsbøl-Espensen vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke dit postnummer offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi visser ikke disse oplysninger offentligt online.

Vi visser ikke disse oplysninger offentligt online.

Vi visser ikke disse oplysninger offentligt online.

Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:
Jeg tillader Stine Kinsbøl-Espensen at videregive oplysningerne jeg angiver i denne formular til følgende parter:




Betalt Annoncering

Skrivunder.net vil annoncere denne underskriftindsamling over for 3000 personer.

Lær mere...