Styrk musikken i gymnasieskolen og uddannelsen af gymnasiemusikundervisere
For fremtidens musikliv – En ny vision for musikuddannelsen og gymnasiet
Manifestet: Vi vil skabe fundamentet for dansk musik
Musik i gymnasieskolen er kimen og hjertet i det danske musikliv. Det er her, gnisten tændes, og her de næste generationer af musikere, publikummer og kulturmennesker formes. Vi ønsker at styrke dette vækstlag ved at skabe en uddannelsesvej, der hylder det praktiske håndværk og det menneskelige sammenspil. Visionen er det nødvendige modspil til den nylige og de tidligere nedskæringer af musikuddannelsen af gymnasiemusikundervisere, der væsentligt forringer deres kompetencer.
Vores vision er at sikre, at fremtidens gymnasiemusikundervisere er rustet til at give alle unge – uanset baggrund – en dyb, medrivende og faglig stærk oplevelse med musikken.
Visionen:
Det vi vil opbygge
- Vi ønsker at skabe en ny og tættere forbindelse mellem uddannelsen af gymnasiemusiklærere og den virkelighed, de skal ud at gøre en forskel i.
Vi vil:
- Styrke musikkens demokratiske adgang: Sikre at musikfaget i gymnasiet forbliver en central aktør, der inkluderer og løfter alle unge gennem sang, sammenspil, musikteoretisk indsigt og fællesskab.
- Prioritere det musikalske håndværk: Genindføre det praktiske fundament som kernen i gymnasiemusikunderviserens faglighed, så glæden ved at mestre sang, klaver og lede et sammenspil og kor gives videre med autoritet og begejstring.
- Skabe synergi i uddannelsen: Opbygge en gymnasielæreruddannelse, der lever i tæt samspil med gymnasieskolens hverdag og musikkens professionelle aktører.
Vores forslag til en ny vej
Vi underskriver for at støtte en fremtidsorienteret reform af gymnasiemusikunderviseruddannelsen:
- En velafbalanceret uddannelsesmodel: Etablering af en gymnasielæreruddannelse i musik, der er udviklet i direkte samarbejde med gymnasieskolen, hvor teori og praksis går hånd i hånd.
- Fokus på formidling og sammenspil: En sikring af, at de håndværksmæssige discipliner – sang, klaver, arrangement, sammenspilsledelse og korledelse – er det tungtvejende fundament for fremtidens undervisere.
Uddannelsen skal stadig give de kommende gumnasiemusikundetvisere en solid, bred, stærk og reflekteret musikteoretisk faglighed, med udgangspunkt i det der er behov for som gymnasieundetviser.
Vi opfordrer alle i musikbranchen uanset alder, køn og tilhørsforhold til at støtte op om visionen, for at sikre musikkens fremtid.
At arbejde med musik i gymnasiet er et verdens bedste mest givende jobs og arbejdet etablerer en af Danmarks vigtigste kulturelle rugekasser. Lad os bygge en uddannelse, der matcher den ambition.
Mads Jakob Pagsberg Studielektor i musikpædagogik, samt bevægelsen "fremtidens uddannelse af gymnasiemusikundervisere" Kontakt forfatteren af dette andragende