Isoler et antal avlsdyr i Danmark for at sikre en fremtid for minkavlerne.

!! Minkavlerne har 10 dage til at aflive deres besætning og så stopper foderleveringen, så det er nu, vi skal redde erhvervet.

Et Borgerforslag er alt for lang tid om at komme igennem, så det bedste vi kan gøre er denne underskriftindsamlingen.

Folkesundheden skal selvfølgelig komme først. Desværre lader det til at beslutningen er taget enerådigt. De andre partier udenom regeringen har meldt ud, at de ikke er blevet inkluderet. Virologer og professorer både i og uden for Danmark kritiserer, at dokumentationen ikke er blevet offentliggjort, og at der udvikles mange forskellige typer af vacciner, som også vil dække minkvarianten. Hvis regeringens strategi skulle virke, så skulle vi slå alle minkbesætninger ned i hele verden. Måske ender vi blot med at forære en milliardindustri til Kina.

Alt dette får vi højest sandsynligt ikke svar på, før at besætningerne er aflivede. 

Minkfarme udskiller sig fra resten af landbruget ved, at man ikke blot kan indsætte nye dyr ligesom grise- og kostalde kan. Derfor er det slut med pels i verdensklasse, hvis vi slår hele bestanden ned. Danmark er leverandør af avlsdyr i hele verden, og derfor er avlsdyrene så vigtige. 

Vi kan ikke redde de mange mink, som allerede er blevet slået ned, men vi kan give det et forsøg at redde erhvervet. 

Vi foreslår, at regeringen gør det muligt, at de resterende avlere kan udplukke et antal af de bedste avlsdyr og holde en lille isoleret besætning i gang et sikkert sted væk fra befolkningen. DTU har allerede meldt ud, at det teoretisk set er muligt: https://sn.dk/Sjaelland/Det-er-ikke-urealistisk-at-etablere-en-Noahs-Ark-for-avlsmink/artikel/1381157

Gårde kan blive udvalgt til at skulle huse de udvalgte avlsdyr for fremtiden. De udvalgte mink er naturligvis enten raske eller har anti-stoffer. Minkavlernes eget forslag kan findes her: https://baeredygtigtlandbrug.dk/2020/11/minkavlere-foreslaar-redningsplan/?fbclid=IwAR0KDmFuBz0yAadhGU4VWUyU-8xBa4zq8SSZ5UPEdjtzYSw1BYtrQ4caWOg 

Derudover bør man overveje at teste vaccinerne på avlsdyrene, før at de er godkendt til mennesker. 

Vi krydser fingre!

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Pernille Lous tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...