Ja til ægteskabet - nej til kønsneutrale ægteskaber

Quoted post

Søren Munk

#103 Re:

2012-02-12 10:51

#99: Bareslehm -

Hej Bareslehm,

Finder det højst bemærkelsesværdigt at nogle mennesker er istand til at adskille deres seksualitet fra deres identitet.

Frygt for homoseksualitet har eksisteret i tusinder af år, og findes stadig, jeg mener ikke der er at forhaste sig endeligt at gøre noget ved det.

Det er 30 år siden at homoseksualitet blev fjernet fra listen over psykiske lidelser, selv for kirken burde det være tilstrækkeligt tid til at vende sig til tanken om at homoseksualitet er helt normalt.

 

Svar


Gæst

#106 Re: Re:

2012-02-12 19:46:03

#103: Søren Munk - Re:

Selvfølgelig er det en del af identiteten, men hvorfor skal det være hovedmarkøren. Hvorfor ikke uddannelse, familie, nation, religion, social status, og hvad der ellers har haft betydning op igennem historien?

Hvad er det iøvrigt du mener at der endelig bliver gjort noget ved? Et kønsneutralt ægteskab? Jeg kan godt leve med at to homoseksuelle mennesker vil leve sammen under ægteskabslignende rammer, men jeg undrer mig over at mit ægteskab skal redefineres til kønsneutralt. Det er det jo ikke.

For mig at se er der tale om at nogle homoseksuelle gerne vil anerkendes som ægtepar, selvom de ikke er i stand til at formere sig. Og er det ikke forplantningen som hidtil har defineret ægteskabet. Hvis forplantning ikke er en væsentlig faktor for definitionen at et ægteskab, hvorfor så ikke gå hele vejen, og tillade polygame ægteskaber, gruppe ægteskaber, søskende osv. Kønsneutrale ægteskaber handler vel blot om at elske hinanden, og ville have den retslige sikkerhed som følger med den statslige anerkendelse. Derfor bør enhver som elsker hinanden under denne nye definition kunne blive gift.

Jeg ved godt ovenstående kan virke provokerende, jeg vil dog alligevel anmode som saglig respons, ligesom dette er et sagligt indlæg i debatten