Omstilling Nu

Quoted post


Gæst

#1

2013-03-13 11:00

Der er et paradoks i målsætningen for landbruget. Netop ved at bruge insektgifte og ukrutsmidler nedbringes ressourceforbruget ved dyrkningen,da udbyttet bliver større ved mindre arealanvendelse og brug af f.eks. brændstof.

Svar

Mathias Vang Vestergaard

#3 Re: paradoks i målsætningen for landbruget

2013-03-13 15:02:16

#1: -

Det er vi desværre ikke enige i, men tak for dit indlæg som jeg her vil forsøge at besvare så godt som muligt. Man skal huske på at nutidsudbytte ikke er alt i denne verden, men et sundt landbrug der beriger naturen istedet for at ødelægge den er langtidsholdbart og livsgivende for hele vores samfund og miljø. Det gælder vores grundvand, floder, åer, hvådområder, skove selve landbrugsjordene osv., hvor afvaskningen og skaden af miljøet foregår. Bæredygtige landbrugsformer såsom principperne i permakultur, bygger på at udnytter forskellige planter og dyrs egenskaber til at imødegå en positiv og holistisk vækstudvikling i afgrøderne. Det handler om øget biodiversitet og brug af biomimik. altså samspil og symbiose. I vores nuværende konventionelle landbrug produceres 82 % af afgrøderne til dyrefoder alene + næsten halvdelen af alt dyrefoder som bruges indlands samtidig importeres (f.eks. fra Sydamerika hvor Amazonas må vige) til at føde vores animalske produktion. De næste 10 % går til biobrændstof/industrigrønt. De sidste 8% er kornsorter og regulerer grøntsager til borgerne/eskport. Bare en minimal reduktion af vores animalske produktion, og mere grønt produktion vil øge vores sundhed i landet, skabe et sundere miljø og reducere vores klimapåvirkning. Det en reguler illusion at verdens fødevarekrise skal løses med flere giftstoffer. Ligeledes det yield/afkast som f.eks. økologiske landbrug giver er fundet ligeså produktive og enda mere end konventionelle landbrug. Yeildopgørelsen er fra USA og bygger på 30 års empiriske studier og målinger. I efterdøningerne på den grønne revolution ser vi cirka 1% tab af landbrugsjorde (humusen, fungi, mikroorganismer osv. forsvinder) om året i verden pga. salinering, ørkenspredning, monokulturel dyrkning, pesticider og biocider og frem for alt, alt den kunstgødning som skabte revolutionen i vestligt landbrug. Vores landbrugsjorde bliver simpelthen til småsten, uden liv. Sunde landbrugsjorde, skabes i samarbejde med naturen og ikke ved at dræbe den Derfor er vores holdning anden, som du ser kondenseret til løsningsforslaget i appellen. Med venlig hilsen /Mathias. V. Vestergaard (Omstilling Nu)


Gæst

#16 Re:

2013-03-14 21:25:49

#1: - det er den gamle måde at tænke på. Den nuværende landbrugsproduktion er ikke langtidsholdbar, ganske enkelt, fordi vi løber tør for resourcer som blandt andet fosfor.

 

Mogens Højgaard Larsen

#21 Re:

2013-03-19 21:22:14

#1: -

Det er korrekt, at forbruget af pesticider i et vist omfang, og på kort sigt, medfører et merudbytte, og dermed et mindre forbrug af næringsstoftilførsel og CO2 afgivelse til atmosfæren.

Et klart billede af langtidsvirkningerne af pesticidanvendelse er imidlertid ved at tegne sig: Al forskning peger entydigt på, at effekten af de anvendte pesticider er hurtigt aftagende, hvorfor der fortløbende skal tilføres stadigt større mængder, for at opnå en ønsket virkning.

Samtidig er det, gennem mange hundrede rapporter dokumenteret, at tilførsel af pesticider skader den omkringliggende (og iværende) flora og fauna i voldsom grad, og at langtidsvirkningerne af pesticider i ekstrem grad påvirker diversiteten, den
naturlige formering, forædling og forplantning.

Når det kommer til en vurdering af, hvor meget verden kan tillade sig at belaste miljøet til fordel for fødevareproduktionen, må svaret derfor være, at det er af altafgørende betydning for klodens overlevelse, at fødevareproduktionen hurtigst muligt omstilles til, at kunne foregå uden brug af pesticider.