Omstilling Nu

Mogens Højgaard Larsen

/ #21 Re:

2013-03-19 21:22

#1: -

Det er korrekt, at forbruget af pesticider i et vist omfang, og på kort sigt, medfører et merudbytte, og dermed et mindre forbrug af næringsstoftilførsel og CO2 afgivelse til atmosfæren.

Et klart billede af langtidsvirkningerne af pesticidanvendelse er imidlertid ved at tegne sig: Al forskning peger entydigt på, at effekten af de anvendte pesticider er hurtigt aftagende, hvorfor der fortløbende skal tilføres stadigt større mængder, for at opnå en ønsket virkning.

Samtidig er det, gennem mange hundrede rapporter dokumenteret, at tilførsel af pesticider skader den omkringliggende (og iværende) flora og fauna i voldsom grad, og at langtidsvirkningerne af pesticider i ekstrem grad påvirker diversiteten, den
naturlige formering, forædling og forplantning.

Når det kommer til en vurdering af, hvor meget verden kan tillade sig at belaste miljøet til fordel for fødevareproduktionen, må svaret derfor være, at det er af altafgørende betydning for klodens overlevelse, at fødevareproduktionen hurtigst muligt omstilles til, at kunne foregå uden brug af pesticider.