Straf for falske anklager i børnesager

#83: Helle - Re: Re:  

 Jeg syntes at ALLE i dette forum og diverse fædre og mødre foreninger skulle skamme sig noget så frygteligt... Så mange frygtelige ødelæggende historier, kasten med skyld, fordømmelse etc men ikke et eneste sted er problemerne beskrevet som værende vores børns og ikke vores/mit problem. Hvor er det bare sørgeligt at voksne mennekser virkelig er sunket til dette niveau og faktisk opføre sig som aldeles uansvarlige forældre. Vores system, staten, de kommunaltansatte osv, bære ene og alene skylden for dette ækle kaos af latterlige egen kærlige fædre og mødre og jeg må spørge, har i overvejet liiige at stoppe op, bare et kort sekund og kigge på jeres børn... Forsvarsløse små prinsesser og prinser der alle hver især kun forlanger/har brug for en eneste ting fra både mor og far og det er tryghed og omsorg. Nu er vi jo alle voksne, at tænke tilbage på vores liv får os til at føle at det er 100 år siden vi var i vores børns alder. Men så prøv lige at tænk på at ALT den tid helt op til den alder i kære forældre har idag, der skal/risikere de at skulle kæmpe med ALVORLIGE psykiske følger, hvem tænker på det ? I kære forælder, i har kun et problem og det er jer selv, ikke den anden, men jer selv og jeres konstante (Hvad satan, ja så skal jeg vise) Og jeg taler af erfaring idet jeg nu har været vidne til hvordan jeg og eksens lille dreng igennem hans indtil nu kun 15 måneder gamle liv virkelig har fået dybe sår i hans unge sjæl fra hans mor der desværre har den psykiske lidelse borderline personlighedsforstyrrelse og værst af alt, jeg ved at hun har det elendigt med det, men hvad skal hun gøre, når hverken psykiatrien hvor hun har været tilknyttet nærmest hele livet, hendes egen læge, hendes kommune, statsforvaltningen og hele hendes familie bare vælger det der for dem er nemmest, at lukke øjnene og tale hende efter munden... Chanceløs er hun og jeg kan garantere dig for at de 10 % du nævner, dem har min søn så sandelig mærket FULD power for, for et menneske med en sådan lidelse der kun møder medhold uanset hvilken vej det vender sig og uanset hvor alvorlig dets fantasiopfattelse af virkeligheden er i givende situationer, det er i sandhed voldsomt, alt ødelæggende og knusende især for vores fælles søn, men i sandhed også for den berørte mor og så far (mig) Men da jeg er opmærksom på min søns mors lidelse og selvfølgelig har læst alt hvad jeg kunne omkring sygdommen for at lære at takle og forstå så vi så langt hen ad vejen kunne undgå det uungåelige, så har jeg helt fra starten været klar over at hun jo er chanceløs og i forhold til vores fælles søn så er min aller vigtigste opgave som far, at beskytte ham og hans familie/relationer til familie, så jeg har og vil altid kun handle efter hvad mit hjerte sige og kun til hans bedste, så på intet tidspunkt har jeg ladet mig rive med når morens fantasi har stukket af, for hvad skulle det gavne min søn at han lærte fra hans far at det er okay at sparke på folk der allerede ligger ned i sin iver efter at vinde/triumfere... Hvis alle droppede sin selvmedlidenhed og udelukkende forholdt sig til fakta og den virkelighed ens børn befinder sig i, så ville eventuelle falske beskyldninger stille og rolig prelle af på en... Pas på hinanden så i sammen kan passe på jeres børn, for systemet og kommunerne har ingen forståelse for hvad der er bedst for vores små.