Ja til støtte til psykoterapi

Det er I min opfattelse og personlige erfaring ikke altid en hjælp at gå til psykologen med sine tanker. Det er ikke et forum for tanker og følelser og for psyken som jeg ser den, men snarere en blanding af et apotek og en bar, hvor man kan komme og smide tankerne og sindet ud på anbefaling af en lærd. 

Mange unge (som er de mennesker jeg kender flest og bedst) kommer ikke ud fra hospitalet(psykiatrien) som raske eller helbredte men nærmere som syge, ødelagte og psykotiske fordi at de aldrig er blevet mødt I deres følelser, men udelukkende på deres 'symptomer' og adfærd. Når intet andet byder sig, lyset er gået ud og man får at vide af en læge(/psykolog mm.) at man er syg, er den normale reaktion bare at æde lorten og se I øjnene at man er ude af stand til at blive bedre. Så får man sine piller og så druknes tankerne...

 Det er I mine øjne forkert på mange måder, og jeg tror på at der er en anden vej.. et godt første, eller sidste-, skridt at tage kan være ind ad døren hos en psykoterapeut. En terapeut kan 1000 ting som en psykolog, ven, kæreste, forælder eller nogen anden, ikke kan. Det er langt ude at vi ikke vil lade tankerne I behandling på samme måde som vi behandler medicinsk. Jeg ser ikke for mig at det bliver et stort budget, og hvis det gør, HURRA! - Folk havde tydeligvis brug for det..