Underskrifter imod ny skolestruktur i Silkeborg kommune


Gæst

/ #26

2015-11-12 07:46

Umiddelbart virker det til, at det er en kommunal spareøvelse, som kun tilgodeser kommunekassen. Og børnenes tarv, sikkerhed og tryghed er åbenbart til salg for de "kloge" hoveder, som har forfattet dette oplæg. På kort sigt vil det nok give en økonomisk gevinst, men på lang sigt svarer det til, at tisse i bukserne for, at få varmen. Det varmer så dejligt, men desværre så kort. For hvad vil der ske, hvis dette oplæg bliver virkelighed? Først og fremmest vil det give utrygge og stressede børn, med deraf følgende negative konsekvenser. Dernæst vil kommunen i løbet af kort tid igen mangle penge i kassen, så er det jo nemt, at lukke de små landsbyskoler, som trods alt stadig eksisterer. Når det så er sket, begynder de selvsamme små byer, at miste børnefamilier, som ikke vil byde deres børn en så stresset hverdag. Når børnefamilierne så er væk, begynder det at koste arbejdspladser, fordi de ansatte flytter væk fra området. Så lukker de sidste handlende, da der ingen kunder er mere, derefter lukker de små lokale håndværkere og virksomheder, af selv samme grunde. På lang sigt vil de små byer være affolket og afviklet, og det vil ske inden for få år. Så det bliver et klart nej fra mig. Og de byrådsmedlemmer, som stemmer ja til det her, kan være HELT sikker på, at min stemme får de ikke om 2 år.