Nej til lukning af overbygninger

1. I sagsfremstillingen (http://www.faxekommune.dk/sag/uddannelsesudvalget-27-10-2015-referat) er det kun oplyst en enkelt løsningsmodel for problemerne med klasseoptimering omkring 7. klasse, nemlig at samle Østskolens overbygning på Rolloskolen. Citat: ” Formålet med denne model er at løse udfordringen med, at nogle elever ekskluderes fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Eksklusionen sker på grund af klasseoptimering ved matematisk klassedannelse, hvilket kan medføre klassenedlæggelse, og at eleverne fra klassen fordeles til andre klasser og dermed adskilles fra deres venner og sættes ind i andre allerede etablerede fællesskaber.” …. Men samtidigt skriver man: Citat - ”alle klasser vil blive dannet på ny, og samtlige elever dermed vil starte i nye klasser (også de elever som har gået på den afdeling, hvor overbygningen placeres).”

1A. Er det ikke ulogisk at man vil samle overbygningerne for at undgå at ” nogle elever ekskluderes fra deres fællesskaber”, samtidigt med at man skriver at ” alle klasser vil blive dannet på ny, og samtlige elever dermed vil starte i nye klasser”.

Dermed risikerer man jo netop at fx 28 elever fra 6. klasse på Karise fordeles med 14 elever i 7A og 14 elever i 7B. Dvs. at man så netop ved nydannelsen af alle klasser ekskluderes fra halvdelen af alle sine venner fra Karise Skole – og var eksklusionen ikke netop hovedårsagen til at man ville samle overbygningerne ? Eller drejer det sig i virkeligheden om at man vil samle overbygningerne for enhver pris – og at man blot påberåber sig at det drejer sig om at undgå eksklusion for at få den bitre pille til at glide lettere ned ?

1B. Er en samling af overbygningerne virkeligt det eneste alternativ overhovedet ? Hvilke andre løsninger har forvaltningen undersøgt og forkastet – og med hvilke begrundelser ?

2. Hvis Karise Skoles overbygning flyttes til Rolloskolen, så vil der opstå et lokalemæssigt tomrum i blok D på Karise Skole. Hvilke planer har forvaltningen for disse så tomme lokaler ? Har man planer om at flytte SFO Tandhjulet over på Karise Skole i de til den tid tomme lokaler ?

3. Hvilke konsekvens-analyser (om nogen) har forvaltningen foretaget med henblik på, hvordan en flytning af overbygningen på Karise Skole vil påvirke lokalsamfundet ? Vil huspriserne i Karise-området falde ? Har forvaltningen talt med lokale ejendomsmæglere og fået deres vurdering ? Vil idrætsforeningen miste medlemmer og instruktører ? Hvordan vil tilflytterne til Permatopia reagere, når de finder ud af at de planlagde at flytte til en by, hvor der var til og med 9. klasse, men hvor der fra 1. august 2016 kun er til og med 6. klasse ? Hvordan vil det påvirke klubben i Tandhjulets lokaler at de ældste elever fremover skal have deres hverdag i Faxe by og formentligt vil forblive i Faxe by sidst på eftermiddagen sammen med de nye spændende kammerater fra Faxe by ? Vil klubben på sigt blive lukket ?

4. Af Faxe Kommunes egen ”Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14” fremgår det at 9. klasses-eleverne på Rolloskolen har et snit på 6,2 – mens 9. klasses-eleverne på Karise Skole har et snit på 7,3 ….. Hvorfor nedlægge læringsmiljøet på Karise, der dokumenterbart fungerer så fint, og tvangsflytte Karise-eleverne over i et læringsmiljø på Rolloskolen, der tydeligvis ikke fungerer optimalt ?

5. Fratager man ikke forældrene det frie skolevalg indenfor rammerne af Østskolen, hvis der kun er overbygning på en enkelt afdeling ? På den måde tvinges forældrene til at vælge mellem enten Rolloskolens overbygning eller en privatskole/friskole, hvor de hidtil har kunnet vælge mellem overbygningen på Rollo, Hylleholt eller Karise. Hvordan skal det kunne styrke Faxe Kommunes folkeskole, hvis forældrerne i Karise og omegn i stedet vælger Druestrup, Spjellerup eller Hotherskolen ? Er det liberal politik at give folk færre valgmuligheder ?

6. Hvordan forholder forvaltningen sig til at søskende skilles ad, hvis den ene fx går i 5. klasse på Karise Skole, mens den anden går i 8. klasse på Rolloskolen ? Hvordan vil det påvirke forældrenes engagement, hvis de skal forholde sig til to forskellige skoler i samme hverdag ? Hvordan skal alle travle forældre forholde sig til at de ikke længere kan spare tid i en travl morgen ved at deres ældste følger deres yngste hen på skolen, for den ældste har travlt med at nå bussen/toget mod Faxe til Rolloskolen ?

7. Hvilken indflydelse vil det få på de små elever på Karise Skole at de ikke længere kan spejle sig i de store elever – og se ”hvad det hele ender med” ?

8. Hvilke konkrete tiltag har Faxe kommune på tegnebrædtet med henblik på en forbedret kollektiv transport mellem Faxe by og Karise ? Vil man kun bruge Movia-busser eller vil kommunen lave sine egne busruter ?

9. Hvordan vil sammenhængskraften i Karise blive påvirket af at overbygningen sendes til Faxe by ?

10. Hvis politikerne virkeligt pludseligt er så bekymrende for, hvordan skolestrukturen vedtaget i starten af 2012 påvirker børnene, hvorfor reagerer de så først nu, over 3 år senere – efter at de år ud og år ind nærmest demonstrativt har vendt det blinde øje til, mens hundredevis af forældre og flere politiske partier som fx Borgerlisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i Faxe talrige gange har protesteret og påpeget urimelighederne ?

11. Hvilke pædagogiske overvejelser (om nogen) har forvaltningen foretaget sig med henblik på det hensigtsmæssige i at man vil tvangsflytte eleverne midt i den periode, puberteten, hvor man er mest sårbar. Hvor man er usikker på sin identitet og sin fremtid. Det vil sætte den enkelte elev måneder bagud, fordi de både skal ind i et nyt læringsmiljø, lære nye kammerater at kende, nye lærere at kende – og samtidigt skal finde deres plads i det nye hierarki. Og inden at nogen nu sammenligner med skiftet til en efterskole, så vil jeg blot nævne at skiftet til en efterskole er et valg som eleven og forældrene selv har foretaget, mens skiftet fra 6. klasse på Karise til 7. klasse på Rollo bliver et tvangsskifte – og tvang er vel næppe den bedste måde at starte et nyt sted på. Hvad hvis den enkelte elev slet ikke er klar til det store spring, men alligevel bliver tvangsflyttet ? Unge er jo lige så forskellige som os voksne.

12. Man vil på Rolloskolen samle alle Østskolens overbygninger, men hvordan undgår man at elever med særlige behov gemmer sig i mængden eller bliver overset som blot én elev ud af rigtigt mange ? Alt andet lige er det jo lidt lettere at gemme sig i mængden et sted, hvor der er 6 klasser end et sted, hvor der kun er 2 klasser på et trin.

13. Fisket på nettet – og skrevet af netop en psykolog:

http://kortlink.dk/hq6m

” Foruden relationens udstrækning i tid, er der en anden vigtig faktor. Nemlig det faktum, at der er tidspunkter i barnets/den unges udvikling, hvor der er øget sårbarhed. Puberteten med alle dens omskifteligheder (følelsesmæssigt, kropsligt, hormonelt) må betegnes som en af de faser, hvor vi må have ekstra opmærksomhed på de børn, der i forvejen er udsatte. Tingene kan så let løbe af sporet, og trangen til at ville være voksen og selvstændig er stærk. Og for nogle stærkere end fundamentet er stabilt nok til at kunne bære.

For et særligt udsat barn eller en ung med ovenstående problemstillinger kan et skoleskift efter 6. klasse, sammenfaldende med den følelsesmæssige turbulens, der følger i kølvandet på puberteten, indebære både et stort tab af vigtige tilknytningspersoner i dagligdagen og beskadige det fundament, der ellers var under opbygning.

Fra et psykologfagligt perspektiv kan jeg således være særdeles bekymret for, at et skoleskift, med a) opløsning af klassen, b) tab af betydningsfulde relationer til kammerater, som måske kommer i en anden klasse, c) tab af tilknytning til den særligt forstående lærer, som man kunne komme til, når det hele blev for broget i hjemmet eller blandt kammeraterne - for mange – og da især for de særligt udsatte børn - være en meget stor belastning, der kan få varige omkostninger.

Man må ved et evt. skoleskift forvente, at dette for mange af disse børn vil afstedkomme tristhed/sorg pga. af det mistede og samtidig utryghed og usikkerhed i forhold til den nye situation. Belastningen vil formentlig for en del børns vedkommende komme til udtryk i bl.a. øget uro, flere adfærdsproblemer, og mere udadreagerende adfærd. Andre vil sandsynligvis vende det hele mere indad, blive mere tilbagetrukne og/eller have tendens til isolation, måske udmøntet i øget fravær.

Det er en efter min opfattelse (undervurderet) kompliceret opgave, som kræver veludviklede sociale kompetencer, at etablere nye venskaber i nye sammenhænge. For nogle børn og unge kan udfordringen forekomme uoverskuelig - især hvis man i forvejen har meget at kæmpe med på hjemmefronten og/eller de sociale kompetencer ikke lige er ens stærkeste side.

I kølvandet på den beskrevne slagside/risiko ved skoleskift, vil der forventeligt følge en negativ effekt, hvad angår mulighederne for at få det fornødne faglige udbytte af undervisningen.

(.........................................)

Der er næppe nogen tvivl om, at det også i søskende-sammenhæng kan have stor betydning, at man kan gå på samme skole. Det giver tryghed, fællesskab, mulighed for, at man nogle gange kan følges til og fra skole, mødes på gange og fællesrum, kender den store/lilles klasse og kammerater osv. Det giver også øget mulighed for fælles drøftelse og forståelse af dette og hint omkring middagsmordet derhjemme, og bidrager hermed til fællesskabsfølelsen i hele familien.

At have sine børn samlet på den samme skole, øger uden tvivl forældrenes mulighed og motivation for engageret, aktiv og udadvendt deltagelse i børnenes skole og SFO-liv.

At håndtere de problemstillinger, der dukker op, når børnene (de unge) kommer i puberteten, begynder at gå til fester, udvider bekendtskabskredsen, eksperimenterer med alkohol, og måske stoffer, samtidig med nye sociale og emotionelle udfordringer, er noget, der også kræver sine voksne! At vi forældre – f.eks. i klassesammenhæng - kan samarbejde og blive nogenlunde enige om nogle fornuftige rammer for de unges udfoldelser og eksperimenter, har efter min opfattelse både stor værdi og betydning. Her tænker jeg, at det er en stor fordel at kende både unge og deres forældre. Med kontinuitet og rød tråd fra dagpleje/vuggestue til børnehave til skole i lokalområdet er der gode muligheder for dette.

Det er min erfaring, at et godt forælder-netværk (bl.a. i kraft den røde tråd) gør, at det er meget lettere at henvende sig til de andre forældre, og i samarbejde rede trådene ud, når der – som det er uundgåeligt – er konflikter børnene eller de unge imellem, eller der på anden vis er behov for de voksnes hjælp til at klare de sociale udfordringer.

Betydningen af tryghed i form af kontinuitet og sammenhæng betyder altså ikke kun noget a) for børnene, b) mens de er små. Et solidt fundament betyder også noget for c) os forældre og for vores muligheder for at samarbejde om opgaven, når d)børnene bliver større. For mig at se, vil det være rigtigt ærgerligt, hvis muligheden for at bevare et dette gode fundament svækkes af et skoleskift efter f.eks 6. kl., hvor klassen overføres til en stor skole og fordeles i måske 4-6 forskellige klasser.

Med fuldt forløb på samme skole, er der også i højere grad mulighed for, at elevens nuværende og tidligere lærere samarbejder. Vigtig viden og erfaring bliver ”i huset”, og når behovet er der, er der let adgang til at udveksle information, f.eks. om familiesituation, søskendes situation, læringsstil, faglige behov og i det hele taget samarbejde med kollegaer om opgaven.

Fra mine erfaringer som skolepsykolog ved jeg også, at det mht. skole-hjem-PPR-samarbejdet er meget lettere at få etableret et samarbejde med en familie, og arbejde helhedsorienteret, når børnene går på samme skole.

Rent praktisk kan samarbejdet foregå betydeligt mere smidigt, når indsatsen skal koordineres med barn/børn, forældre, lærere, skoleleder, SFO-personale på én skole. I familier, hvor flere børn er indstillet til PPR (og dem kan der være en del af) er der stor risiko for, at der går mange muligheder for en samlet indsats tabt, når der hele tiden skal koordineres møder med to sæt lærere, pædagoger og skoleledere, og måske også to skolepsykologer fra to forskellige skoler.

Endelig forestiller jeg mig også, at det som lærer kan være forbundet med en stor glæde og arbejdstilfredshed at kunne være med til at følge eleverne til vejs ende i folkeskolen. Man ved jo efterhånden, at udslusningen og brobygningen er vigtig. Og at nogle elever har ekstra brug for hjælp og støtte i denne proces! Jeg er ikke i tvivl om, at jo bedre kendskab skolen har til den unge og den samlede situation, jo bedre resultat i denne proces også.”

****************************