Flere Hænder (NU) Bedre pleje og omsorg til de *ÆLDRE*


Gæst

/ #156

2015-10-24 08:47

Jeg ser og oplever konsekvensen af de helt uhyrlige besparelser på den basale hjælp og pleje i primærsektoren. Det skaber nedslidte ansatte, for mange fejl, der både slider og frustrere såvel borger som fagperson.
Det kræver tid og overskud at give den nære omsorg der når hele vejen rundt om den enkelte syge, demente -eller blot alderssvækket medborger.
Rettidig omhu og omsorg med omtanke kan ikke klares på samlebånd. Selv den dygtigste og mest dedikerede fagperson kan kun være et sted af gangen, og har kun to arme og to ben. Kan altså ikke både følge Fru Hansen på toilettet, holde øje med at Hr Pedersen er gået ind på en forkert stue fordi han ikke kan finde rundt og samtidig sidde ved den døende på stue 7 hvor der er brug for støtte til de pårørende, vurdering for behov for smertelindring, behov for at holde lidt i hånden og bare roligt nærvær...
Eller tænk de samme behov ind i en hverdag hvor du som fagperson skal yde samme hjælp hos borgere der bor udenfor plejecentre....
Til gengæld er der et administrativt vælde der bare vokser og vokser. - for at administrere alle besparelserne i det nederste lag.
Mit bud: Få skåret ned på " djøf" laget og få flere hænder i det lag der møder borgeren og ser behovet. Brug udlært arbejdskraft istedet for at tænke i udnyttelse af arbejdsløse til praktikker. To hænder er ikke blot to hænder... De skal have et hoved og et hjerte med der ved, vil og kan.