Klage vedr. dyrekort hos dansk supermarked.

Dette er desværre et eksempel på en af de negative sider af det danske velfærdssamfund: At vi brokker os over ligegyldigheder og kun fokuserer på vores eget ego mens verden er ved at falde sammen omkring os. Og når noget går os imod, klager og brokker vi os i det åbne rum i stedet for selv at tage ansvar for at undersøge og løse problemerne.

Dette har intet med dårlig markedsføringsskik at gøre. Siden reklamebranchens fødsel har der eksistereret systemer af denne at og vi har altid accepteret at Solgryn-samlebogen eller hvad den nu hed, ikke blev fyldt med samtlige kort. Og vi har også altid accepteret at kort blev givet som modydelse som salg (selvom det ret beset er en overtrædelse af Markedsføringsloven).

Forskellen er, at i velfærdssamfundet a 2015 brokker vi os højlydt over disse ligegyldigheder. Vi har mistet evnen til at opdrage vores børn - og at anvende det lille ord 'nej' - og når noget går os imod, er det samfundets (læs Dansk Supermarked) skyld. Vi har også mistet vores proportionssans så det er vigtigere at lille Emma mangler 6 (gratis) samlekort end at der lige er 3.000 mennesker døde i nepal. Men OK, medierne fokuserer jo også mere på Vild Med Dans end naturkatastroferne, så det er jo sikkert blot en del af en trend.

Alt i alt er dettepinligt, narcissistisk, egocentrisk og en virkelig usympatisk opførsel. For helt ærligt, dette handler jo ikke om DS' markedsføringstaktik men om at lille Emma sidder og skriger ved middagsbordet over hendes 6 manglende kort.

Til tider føler jeg mig pinligt til mode over at være dansker. Vi går godt nok i verdens mindste sko.