Nej til lukning af Højagerskolen i Ballerup

Sascha Helvad Nielsen

/ #10

2014-02-02 13:07

Mange børn (inkl. min egen søn) har brug for overskuelige rammer, og vil mistrives på en skole, som ved evt. sammenlægning bliver alt alt for stor - dog ikke fysisk, men med antallet af børn. Jeg kan slet ikke tage argumentet om, at "det handler om kvalitet" alvorligt.Tendensen i dagens samfund bekymrer mig meget. Institutionerne bliver kæmpestore, og der er ikke plads til individualisme, som er en af mine højest prioriterede kvaliteter i en travl dagligdag. Det enkelte barn vil drukne i en sammenlagt skole, og der bliver meget mere, der skal samles op på senere i livet, og til den kyniske: flere udgifter til psykiatrisk behandling. Hav respekt for, at nogle børn trives bedst i små trygge omgivelser. Den vigtigste grund til at min familie bor i Ballerup er vores begejstring for Lundegården og for Højagerskolen. I får nok svært ved at "sikre kvaliteten" hvis alle vælger privatskoler eller simpelthen flytter!