Stram op i Fitness World Silkeborg!

MLF

/ #16 Hvor arrogant kan man være over for sine medlemmer

2014-01-09 21:11

Jeg har netop erfaret at der bliver strammet voldsomt op for kravene ift belægning i FW Silkeborg og at det fremover vil forventes at hold kører med 50% belægning eller med venteliste. Jeg har forståelse for at FW er en forretning som skal optimere driften, men hvor er kundeservicen og incitamentet for at vælge FW når udbuddet af hold (og dermed også mulighed for at træne fleksibelt) daler? Ventelister er i min optik stinkende dårlig kundeservice og jeg er overrasket over at Jeres instruktører bliver stillet over for dét som et mål når man samtidigt oplever ændrede betalingsbetingelser, ændrede vilkår for opsigelse af abonnement, højere "bøder" ved udeblivelse og indskrænket bemanding i receptionen. Fint at der kræves høj belægning på hold men så bør max. deltager antal revideres for salens str. og indretning indbyder ikke til en god træningsoplevelse hvis holdet er bare 2/3 fuldt. Jeg er klar over at der muligvis gøres klar til en børsnotering men det sker på bekostning af medlemmerne, hvilket er utilfredsstillende. Pt skal vi finde os i højttalere der ikke virker flere uger i træk, bike cykler som er i stykker, uhygiejniske baderum så klamme at jeg kører hjem for at bade og forhøjede bøder ved ikke-fremmøde, så man kunne fristes til at spørge "whats in it for me"? Jeg hører til den slags kunder som sætter pris på et stort og variablet udbud af hold, lækre omgivelser, dygtige instruktører, højt service niveau og gode træningsforhold. Alt dette vil jeg gerne betale for og jeg ville også være villig til at betale en del mere end jeg gør i dag. Silkeborg er en by med et godt kundegrundlag for en virksomhed som FW, men det er I godt i gang med at ødelægge og det er rigtig ærgerligt for I har et fantastisk personale og meget dygtige instruktører i Silkeborg. Håber på forbedrede vilkår i 2014. Jeg har sendt selvsamme besked til medlemsservice, fik at vide at jeg ville blive kontaktet, hvilket aldrig er sket! På et tidspunkt får tonen forhåbentlig en anden lyd, men så er det nok for sent.