Syg i sygt system

Min sag ligger nu i Ankestyrelsen (og samler støv)... i mellemtiden søger jeg arbejde (da jeg blev fyret pga af salg af virksomhed) og håber på at finde en arbejdsgiver der vil tage mig på 37timer men med nedsat tid og en §56 da jeg jo er blevet frataget mine sygedagpenge og da jeg ellers ikke vil kunne klare arbejde, sygdom, behandling og træning og en hverdag som enlig - for i sidste ende at blive rask fra en diskus prolabs i lænden. Pga de mistede sygedagpenge er det nu begrænset hvad jeg kan søge af arbejde og i min ledighed kan jeg ikke lægge mig syg da jeg så mister indkomst - jeg er gået fra en en god arbejdsgiver der hjalp bla ved at søge om §56 så jeg stadig kunne bevare kontakten til arbejdet og arbejde så meget jeg kunne... til at gå på dagpenge uden mulighed for sygedagpenge... Det kan være svært nok at være alene om udgifterne, men når man fra kommunen så bliver straffet yderligere og det kommer til at gå ud over ens genoptræning og behandling (som i dårlig måned kan koste op til 1500,-), og man desuden skal kæmpe med jobcenter, kommune mm, så er det at man både fysisk som mentalt bliver ramt - nærmest ekstremt - mere end nogle burde lide ! Jeg bor alene, har ikke meget netværk omkring mig, og har i den grad i forevejen kæmpet med at få mig selv så langt som jeg er idag, men er stadig ikke rask nok til at leve uden sygedagpenge... Hvorfor tager man så dette fra mig når jeg er tæt på målet... Ved godt der er dem der har det værre end mig derude i dagens Danmark, men pt har jeg selv rigeligt at kæmpe med, en fyreseddel efter 13+ år i et godt firma, sygdom, jobsøgning, møder i fagforening og jobcenter, nedgang i indkomst - hvor jeg fremadrettet ikke kan se hvordan jeg skal kunne betale træning og behandling hvis fx en stor tandlægeregning dukker op eller andet der udhuler min lille indkomst, samtidigt med at en hverdag skal kunne hænge sammen (når man ikke må bære noget eller på anden måde belaste kroppen for meget)... Er meningen ikke - "at kommune/jobcenter skal hjælpe os - der desværre er ramt af sygdom - videre og i sidste ende helst tilbage på arbejdsmarkedet" - og hvis vi er for syge til det, sørge for at vi får en tålelig hverdag og en indkomst som fx førtidpension så vi trods alt stadig kan føre et værdigt liv ! Husk på - de fleste af os har arbejdet så længe vi har kunnet (selv har jeg 20 års erfaring på jobmarkedet... har taget extra uddannelse ind-imellem for at opkvalificere mig... og har bestemt ikke ligget på den "lade" side) - jeg har betalt min skat til den Danske stat og nu hvor jeg har brug for et "sikkerhednet" rives det væk under mig... Det kan og bør ikke være rigtigt ! Vis mig og andre der desværre er "kommet i klemme" i systemet den respekt - at give økonomien til stadig at have et liv - PÅ TRODS AF SYGDOM ! Vi vil jo i bund og grund alle bare gerne blive raske igen, men for nogle er dette bare ikke muligt ! Lovgivningen på bla sygedagpengeområdet bør i den grad revurderes og afspejle den virkelige verden ... Kære Mette F. Få nu rettet dette så ikke flere skal lide økonomisk, fysisk og mental overlast... mvh Næstved borger der er kommet i klemme !