Sikkert kryds ved Damhussøen NU!


Gæst

/ #16

2013-10-03 18:13

Ovenfor har jeg fremlagt en simpel løsning. Jeg har tænkt mig at følge forvaltningens arbejde meget og vil i lokalpressen og her orientere herom

Dødskrydset skal sikres
med en rundkørsel



Langt de fleste cyklister frygter det store kryds ved Damhussøen, hvor en ti-årig pige i sidste uge blev dræbt af en højresvingende lastbil, og meldingen fra SF's borgerrepræsentant, Bjarne P. Nielsen er klar. Krydset skal sikres med en rundkørsel.
”Som det er nu er det et stort uoverskueligt kryds, hvor hverken fodgængere eller cyklister kan føle sig sikre. Ydermere er krydset umiddelbart vanskeligt at overskue for bilister og lastbilchauffører, som ikke kender krydset i forvejen,” siger politikeren.
Han peger på, at kommunen hurtigst muligt får analyseret forholdene med henblik på at sikre cyklister og fodgængere samtidigt med, at krydset bliver mere logisk for dem, som ikke er hjemmevant i området.
”Det mest oplagte er en rundkørsel, der for det første får dæmpet farten hos køretøjerne, men også skaber mulighed for et system, som kan sikre cyklister og fodgængere betyderligt mere optimalt end i dag.”
Bjarne P. Nielsen vil derfor tage en samtale med teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, der har ansvaret for de trafikale forhold i byen.
”Jeg vil bede hende hurtigst muligt at få et godt ingeniørfirma til at komme med løsninger, der både dæmper farten og sikrer cyklister og fodgængere mest muligt. Som det er i dag kan vi desværre kun vente på, at der sker flere ulykker,” slutter politikeren.


Bjarne P. Nielsen Borgerepræsentatione for SF