Nej til besparelser på autister i randers

Kontakt forfatteren af dette andragende

Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen Nej til besparelser på autister i randers.


Gæst

#1

2013-12-07 10:00

Autister har behov for hjælpe og ikke besparelser!

Gæst

#2

2013-12-07 12:22

To ting nødvendige for autisters ve og vel er: forudsigelighed og stabilitet. Vi er ofte kronisk stressede og har behov for et langsommere tempo i en verden, der bevæger sig hurtigere end nogensinde før. Dette er strengt nødvendigt for vores videre udvikling og helbred. Havde Randers Kommune taget selv det mindste crash course i autisme, ville de vide dette. I stedet har de valgt at hjemtage egne borgere fra regionstilbuddet Hinnerup Kollegiet, som er specialister på deres felt med mange mange års erfaring for at spare penge. Dette betyder at Randers vil flytte rundt på sårbare borgere, skulle de fortsat ønske at få den støtte, de BEHØVER. Selv har jeg kun lige fået lov at bo på mit botilbud i 4 måneder, et botilbud, jeg skulle kæmpe for i flere år, et botilbud som tilgodeser mine behov og gav mig stabilitet, før denne bombe blev smidt. Hvis bare jeg kunne få folk til at forstå, hvor destabiliserende-, hvor stressende og hvor ydmygende dette er. Vi er ikke blevet spurgt til råds. Vores helbred er ikke taget i betragtning. Allerede nu er jeg styrtdykket ned i endnu en depression pga af det enorme pres, denne udefinerede forandring bringer. Før fik jeg hjælp et par gange om ugen, og dette var nok, for jeg var igang med at udvikle egne færdigheder, fordi jeg havde roen dertil. Nu er jeg tilbage til nul. Søvn får jeg ikke, nervemedicin må jeg tage dobbelt af, mad får jeg ikke meget af, og selv det at skrive dette tærer så voldsomt, at jeg nu ryster. Randers Kommune har ingen tidligere erfaring med autister. Borgerne (hvoraf kun 3 er på spektrumnet) på deres tidligere 'botilbud' må finde sig i uuddannet personale, dårlig kost pga besparelser, ringe til ingen hjælp til daglige gøremål pga pengemangel og er ikke kommet nærmere selvstændighed. Dette står jeg nu overfor. Jeg er træt af at være et tal. Jeg er træt af at blive umyndiggjort. Jeg er træt af, at mit handicap bliver set som noget midlertidigt, noget man kan negligere, at vi bliver set som dovne og ugidelige, mennesker som har brug for at blive skubbet noget mere, presset noget mere. Jeg har sagt det før, men nu siger jeg det igen: AUTISTER KAN IKKE UDVIKLE SIG MED MINDRE DE HAR RO TIL AT GØRE DET I EGET TEMPO. AUTISTER HAR BRUG FOR STABILITET. AUTISTER HAR BRUG FOR FORUDSIGELIGHED OG FORSTÅELSE.
Randers Kommune benægtede, at dette var en spareøvelse. De nægtede at sætte dato på overgangen. De har endnu ikke fået lynuddannet personale. De ejer ikke engang bygningen, de har tænkt sig at sætte base i (hvor autister fra andre kommuner nu bliver bedt - nå nej - motiveret(!) til at flytte uden tilbud om et alternativ). De vil endda sætte grænse for, hvor længe man kan bo på et botilbud! Strålende idé - deadlines til folk, som ikke tåler deadlines. Fantastisk.
Undskyld denne lange besked, men jeg har brug for hjælp. Vi har brug for hjælp. Dette yderlige skub har gjort mange af os syge. Psykiske handicap er lige så valide som fysiske, og det er ikke noget "vi kommer os over". Det betyder ikke, at vi skal behandles som undermennesker, man bare kan flytte rundt på, som ikke bliver lyttet til eller taget alvorligt. Vær søde at skrive under. Det kan redde liv.

Gæst

#3

2013-12-07 22:37

Selvfølgelig vil jeg skrive under her!

Gæst

#4

2013-12-08 21:48

du er måske en af dem der er rask men tænk på dem der har en sygedom