Fibernet på Læssøegade

Jeg ønsker at undersøge, hvor mange der er interesseret i at få leveret fibernet til Deres adresse på Læssøegade - fra ringvejen (02) og ind til krydset ved Carlsens Kvarter (krydset, hvor Læssøegade, Hunderupvej og Allegade mødes).

OBS! Din underskrift er ikke bindende ift. at få etableret Fibernettet, men er altså alene et udtryk for, at du er interesseret i, hvis det er muligt, at få lagt fiber til din adresse.

Hvis tilslutningen er stor nok, er det meningen, at jeg vil få igangsat udrulningen og etableringen af fibernet på strækningen.

I forbindelse hermed skal det siges, at der vil være etableringsomkostninger for omkring 50.000 kr.

Jo flere der tilslutter sig, jo billigere bliver det for den enkelte!

Eksempel: 20 hustande/lejligheder ønsker fiber

Etableringsomkostningerne pr. husstand/lejlighed = 50.000 kr./20 = 2.500 kr.

Energi Fyn/Waoo udruller fibernet i de områder på Fyn, hvor efterspørgslen fra kunderne er tilstrækkelig stor.

Waoo er kåret som den bedste internetudbyder i Danmark for 6. år i træk.

De forskellige Fibernetpakker fra Waoo: https://www.waoo.dk/fibernet

Hvad er fibernet?
Fibernet er en fremtidssikret løsning. Den høje kapacitet, at der er masser af plads til TV i knivskarp kvalitet, lynhurtigt internet og telefoni - alt sammen uden at det går ud over kvaliteten, også selvom du og din familie bruger det hele samtidigt. Al kommunikation i din bolig – internet, fastnettelefoni og TV – kan derfor ske gennem ét kabel. Nemmere bliver det ikke!

Kravet til båndbredde har været stigende i takt med udviklingen og den måde, hvorpå familier i dag organiserer sig. Ny infrastruktur i moderne familier betyder, at der typisk er mere end én til to elektroniske apparater tilgængelige i familien. Typisk har teenagere i dag deres egen smartphone, og familier kan sagtens have både bærbare computere, tablets og smartphones, der er på nettet samtidig.

Så nu kan hele familien streame, game og se film på nettet, uden at det går ud over kvaliteten eller hastigheden.

Samtidig er up- og download hastigheden symmetrisk, hvilket betyder, at hastigheden er den samme, uanset om du sender eller modtager data. En transmission, der er helt unik for fibernettet.

En høj hastighed er f.eks. vigtig:

  • når du vil hente eller sende billeder
  • når du vil se TV eller videoklip fra internettet
  • når du vil spille spil over internettet
  • når du vil hente programmer eller musik
  • når du arbejder hjemme