Bevar Engdalsvejs-hjørnet i Søften (kun underskrifter fra Favrskov kommune)

Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskrifter afsendt: "Høringssvar vedr. forslaget til Kommuneplan 2017 (Indsigelses underskrifter fra 148 borgere)"

2017-09-10 17:13:27

Hej Alle

Følgende er  netop afsendt til byrådet og plan.
Tak for opbakningen og lad os fortsætte indsamlingen af underskrifter.

Bedste hilsener
Morten

...............................................

Att. Plan & Byråd

Hermed fremsendes fil (html,  åbner i browser) med 148 underskrifter fra lokale borgere, som ønsker ændring af specifik del af kommuneplan 2017 forslaget.
Såfremt Plan ønsker disse i et andet dataformat,  kan i blot kontakte os ved at svare på denne mail

Specifikt drejer indsigelsen sig om, at vi ønsker at forslaget om etagebyggeri på hjørnet mellem Århusvej og Engdalsvej i Søften (5.BO.6) udgår af 'kommuneplan 2017' forslaget. 

Vi  er mange borgere (i dette tilfælde dokumenteret med 148 underskrifter) som synes at vi skal bevare det frie areal mellem Søften og Hinnerup., dette både pga. udsigten, men også pga. den nuværende  sammenhæng imellem naturen i den nye skov ved Grundfør, Søftendalen, Damsbro mose og de vidstrakte enge ved Lilleåen.

 
Alle underskrifter er verificérbare som lokale borgere (Favrskov) og med Navn, By, Email og mange indeholder en personlig kommentar.
 
Vi har tillid til at byrådet vil indkalkulere disse indsigelser i deres overvejelser og planlægning og herefter beskytter området og endegyldigt stopper planerne for fremtidig bebyggelse,  en plan som også for år tilbage er blevet afvist af byrådet, netop med henvisning til naturinteresser.

Indsamlingen af underskrifter vil fortsætte i månederne frem og vil blive præsenteres for byrådet på et senere tidspunkt, ved behov for dette.
 
Med venlig hilsen
 

På indsigelsesgruppens vegne

 
Morten Holck
Århusvej 54
8382 Hinnerup
...............................................

Morten Holck

Opdatering og høringssvar

2017-09-09 08:03:42

Kære underskrivere af 'Bevar Engdalshjørnet'

Vi er nu oppe på 140 underskrifter, og der kommer hver dag nye til,  det er rigtigt dejligt at se at folk 'rykker sammen' og deltager i den demokratiske proces.
De seneste dage er der kommet mellem 6 og 15 nye underskrifter, hver dag.


Indsamlingen når sin første milepæl på søndag, hvor vi sender alle underskrifterne til kommunen, sammen med jeres kommentarer.
Men det vil alligevel være rigtig godt, hvis nogle af også sender jeres kommentarer som en såkaldt 'høringsvar' direkte til kommunen.

Det skal ske senest søndag 10. sept. , altså i indeværende weekend!


Mailadressen er:
plan@favrskov.dk

Indsamlingen af underskrifter fortsætter helt frem til byrådet skal stemme om den nye kommuneplan, dette sker på byrådsmødet i december.
Her vil det vise sig om flertal vil tage Engdalsvejshjørnet ud af planen.

Så bliv ved med at sprede ordet og opfordre andre til at underskrive protesten, og sende et kort formuleret høringssvar,  så kan vi forhåbentligt overbevise byrådet om at det er en skidt idé og det er jo også valgår, så der er nok mere "lydhørhed".

 

Bedste hilsener


Morten Holck

Tillykke, 105 underskrifter hjemme, lad os sprede budskabet endnu mere.

2017-09-04 17:17:05

Kære medunderskriver


Mange tak fordi du har skrevet under på underskriftsindsamlingen imod etagebyggeri på hjørnet mellem Engdalsvej og Århusvej ved Søften.
Vi er nu (d. 04.9.2017 kl.19:00) oppe på 105 underskrifter, men vi skal have flere med.

Vi vil derfor bede dig sprede budskabet og f.eks. fortælle mindst én anden om forslaget og bede dem skrive under.
Vi har en foreløbig deadline, søndag d.10. september hvor kommunens høringfrist udløber, men vi vil naturligvis fortsætte kampen og lade indsamlingen fortsætte også herefter.

Måske vil forslaget ligefrem kunne blive til en "sag" i den kommunale valgkamp,  der er flere partier der  åbent støtter os allerede.

Når man kunne overbevise byrådspolitikerne om at opgive byggeri i Hinnerup Skov, bør man også kunne appelere til deres fornuft  og få dem til at opgive byggeplanerne på Engdalsvejshjørnet.

 

Fortsat god aften
Bevar Engdalsvejs-hjørnet i Søften


Morten Holck



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.