Vi ønsker at Khoshnaw får en åben udgang på 14 dage

Til Inger Støjberg 

Den 21. januar 2005 fødte jeg en søn. Tre uger forinden fandt jeg ud af at min mand, barnets far, var blevet forelsket i en anden kvinde. Han havde været sammen med hende første gang nytårsaften 2004 - tre uger før fødslen. Jeg fandt ud af det fordi jeg fandt en korrespondance mellem ham og en ven, hvor han eksplicit bad vennen om at sige, at han havde sovet hos ham. De efterfølgende dage var mildt sagt meget intense. Han var ikke afklaret med hvem af os han ville være sammen med og jeg smed ham på porten to uger før fødslen. Min verden faldt i grus. Gulvtæppet var blevet revet væk under mine fødder. Jeg troede at jeg var med i en film og bad til at den snart måtte stoppe. Jeg var i chok, Alt det jeg før havde troet på og vidste mig sikker i i forhold til kærlighed, ægteskab og det at få et barn sammen, var væk som dug for solen og jeg bar stadig vores barn i maven. Det barn vi havde brugt to år på at få skabt. Jeg var fyldt af vrede, bitterhed, sorg og modløshed. Jeg sov ikke om natten og jeg tabte fem kilo. En gruppe af veninder sluttede kreds om mig og reddede mig fra at synke ned i absolut modløshed med stor lyst til at forsvinde fra denne verden. Den 20 januar da vandet så gik vidste jeg inde bag al vreden, smerten og lysten til at hævne mig noget så grueligt på ham, at jeg var nødt til at invitere ham med til fødslen. At jeg ikke kunne frarøve ham den helt unikke, eksistentielt vigtige og stærkt relationsopbyggende oplevelse mellem far og barn, at se sit barn komme til verden. Jeg vidste at jeg havde magten lige der til at bestemme om han måtte være med eller ej. Jeg vidste at jeg med et enkelt opkald kunne ændre fremtiden og deres relation. Så det var det jeg gjorde, jeg ringende til ham og inviterede ham med til fødslen.  

Hvorfor er dette relevant for dig, tænker du måske?  

Inger, det er det fordi der er en kvinde i Danmark, der lige nu er højgravid. Barnet har også en far. Men kvinden og manden er ikke sikre på at han kan være med til fødslen. Faktisk er det lige nu ret utænkeligt at han kan være med til fødslen. Ikke fordi kvinden som i min historie er vred på ham. Men fordi hun bor i Birkerød og på grund af komplikationer skal føde på Hillerød hospital. Og fordi manden bor på Kærshovedgård. Kvinden hedder Christina og manden hedder Khoshnaw. De blev kærester på Valentinsdag i 2014, mens han ventede på at få asyl. De blev gift i juni 2015 og Christina bærer nu deres barn i maven. Deres kærlighed er stærk og forbinder dem på tværs af landsdele og frygt for hvad fremtiden bringer. Deres kærlighed er stærk. Men Khoshnaw skal som du ved ansøge fem dage før han vil på udgang fra Kærshovedgaard og han kan kun ansøge to gange om måneden á to dage. Dermed ser det umiddelbart helt umuligt ud for dem at hendes mand, faren til deres barn, kan være med til den helt unikke, vigtige og stærke oplevelse det er at være der, når barnet kommer til verden. Hun kan jo ikke knibe baller sammen i fem dage!

Og det er her Inger, at du kommer ind i billedet. Fordi du har magten til at bestemme om han kan være med eller ej. Det er her Inger at du med et par pennestrøg kan ændre fremtiden og relationen mellem barnet og faren. Det er her, Inger, at du kan give den lille familie et lille åndehul af ro og tillid.  

Vi er rigtig mange, der følger Christina og Khoshnaw; både familie, venner og bekendte. Ja, flere tusinde danskere geografisk spredt over hele landet har sluttet kreds om Christina og Khoshnaw. Det er denne kreds, der nu inderligt beder dig om at give Christina og Khoshnaw det de ønsker sig allermest; En åben udgang på 14 dage, der træder i kraft såsnart fødslen går i gang.  

Fra det inderste af mit hjerte og på vegne af alle, der har underskrevet denne anmodning  

Tanja Leth Martinez Vazquez


Tanja Leth Martinez Vazquez    Kontakt forfatteren af dette andragende

Facebook