Vi mangler en busrute!
På strækningen mellem Stillinge Strand of Frølunde fed i Slagelse kommune har vi et sort hul i den offentlige transport!
Der er en fribus, der dækker strækningen i skoletiden, hvilket er et rigtig godt tilbud! Men udenfor skoletiden er der ikke mulighed for at transportere sig, hverken til eller fra Slagelse by. Dvs. ALLE skoleferier og hele tidsperioden mellem kl. 17 og kl. 06.40 er hele kyststrækningen et transportmæssigt sort hul!
Det som kommunen tilsyneladende ikke har med i deres planlægning er, at hvis der er skolebørn, så er der også forældre. Der er også borgere på overførselsindkomst (f.eks. pensionister og flexjobbere), der har mulighed for at bo i sommerhusområderne helårs, som har behov for offentlig transport.
Derudover er der skoleelever, der bliver udelukket for socialt samvær med deres medstuderende efter skoletid, da de ikke kan komme hjem efterfølgende.
Det er uacceptabelt, at beboere i sommerhusområderne på hele den lange kyststrækning er stavnsbundne, hvis de ikke har råd til en bil.
Kommunen har desuden slået sig op på, at de vil fremme turismen i området, hvilket oven i købet skaber et større behov for offentlig transport.
At cykle (sikkert) er heller ikke en mulighed, da der er en markant mangel på cykelstier i hele området. Med mængden af trafik i området, ville det kun være et spørgsmål om tid, før der potentielt sker ulykker.
Skriv under på at de eksisterende busruter skal ændres - eller en ny rute skal oprettes, så vi kan få dækket området!
Lars Helveg Kontakt forfatteren af dette andragende