Underskriftindsamling – for mere gennemsigtighed og fleksibilitet i vagt- og ferieregler
Vi oplever som medarbejdere, at flere interne regler omkring ferie og vagter begrænser vores fleksibilitet og skaber frustration i hverdagen. Det gælder især:
• At ferie kun kan søges fra mandag til søndag, hvilket betyder, at en rejse fra tirsdag til tirsdag koster to ugers ferie.
• At man maksimalt må holde 6 fridage i træk – også selvom man blot har byttet sig fri.
• At man ikke må overdrage vagter, men kun bytte – og maks. 3 vagter pr. skift.
Vi arbejder i 3-holdsskift, dækker både nat, morgen og weekender, og der forventes stor fleksibilitet fra vores side i forhold til at dække driften. Derfor opleves det som urimeligt, at vi samtidig er begrænset af så stramme regler, der gør det svært at planlægge både fritid og ferie.
Reglerne fremstår ingen steder i den danske ferielov, eller ej i ansættelseskontrakten, og vi har ikke været involveret i processen omkring deres indførelse. Vi ønsker derfor:
• En gennemgang af gældende regler med
hensigt på at skabe mere fair og transparente retningslinjer.
• En mere fleksibel tilgang til ferie og vagtplanlægning, der tager hensyn til både driften og medarbejdernes behov
Vi håber, at ledelsen vil gå i dialog med medarbejdergruppen og TR, og finde løsninger, der skaber bedre trivsel og mere fleksibilitet for alle.
Skriv under, hvis du er enig.
Menzies PAX Kontakt forfatteren af dette andragende