Patienter protesterer imod Styrelsen for Patientsikkerhed afgørelse om midlertidig fratagelse af retten til at udskrive stofskiftemedicin for Lægerne Søren & Helene Flytlie

Billede-ny-klinik.jpg

Underskriftindsamlingen kører i 4 uger og lukkes 31.12.2017 og vil blive afleveret til Sundhedsstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen - Styrelsen for Patientsikkerhed samt Sundheds-og Ældreministeriet

 

Vores underskriftindsamling mangler dig, hvis du ikke allerede har skrevet under-

Selvom du ikke får Thyroid, er det vigtigt at denne underskriftindsamling bliver hørt- Vi mister flere og flere læger der vil lytte til vores symptomer -  hvis vi på nogen måde kan gøre noget herfra - ja så har vi brug for din hjælp - SÅ PLEASE SKRIV UNDER...

Underskriftindsamlingen vil blive afleveret til forskellige ministerier med tilhørende collager af vores medlemmer, samt en tilhørende skrivelse, der vil spænde over den behandling vi får i sundhedsvæsnet incl. de manglende blodprøver - uanset hvilken medicin du er på. Vi har brug for læger der vil os! Og vi har brug for dig!

Rigtig god jul & godt nytår!



Skrivelse fra Lægerne Flytlie til patienterne:

Kære Patienter

Det er med dyb beklagelse at vi må meddele at vi har modtaget besked om at vi midlertidigt er frataget retten til at udskrive stofskiftehormoner. Vi er meget påvirket at situationen idet vi ved hvor stor betydning behandlingen har for mange af vores patienter, og vi er frustreret over at dette ikke bliver hørt.

Vi vil fortsat forsøge at være i dialog med sundhedsstyrelsen, og arbejde på at finde en løsning så I patienter fremover vil kunne få hjælp til behandlingen.

Det er vigtigt at understrege at vores klinik ikke lukker. Vi har mange patienter der har Thyroid til et godt stykke frem i tiden. Vi må stadig tage prøver, lave opfølgning på, og vejlede disse patienter, idet vi stadig har ansvar for den behandling vi har startet.

Vi vil fortsat, som vi har gjort fra klinikken startede, arbejde med kost, livsstil osv. Vi mener stadig at disse faktorer har stor betydning for at opnå den optimale sundhed. Vores mulighed for at udskrive stofskifte hormon er frataget os midlertidigt, og vi håber at vi på et tidspukt kan genoptage arbejdet med dette. Vi ved at mange patienter, der har bestilt tid hos os primær har gjort det grundet Thyroid, og vi har fuld forståelse for hvis tiden ønskes aflyst. Vi vil bede dem der vil aflyse en tid om at give os besked, så vi kan give tiden til en anden. Vi vil selvfølgelig fortsat også kunne tale om stofskifte, men kan ikke på nuværende tidspunkt udskrive recepter.

Vi forventer at der vil være forlænget svartid på telefon og mail de næste uger. Vi lover at vi vil svarer alle så hurtigt vi kan.

Vi vil gerne takke for den enorme opbakning vi har fået fra jer patienter i løbet af sagen. I fortjener at der findes en holdbar løsning i fremtiden.

Venlig hilsen
Helene og Søren Flytlie

IMG_1265.JPG



Foreningen StofskifteSupport - Anett Kromann - Patientforeningen Danmark - Anette Ulstrup    Kontakt forfatteren af dette andragende