VandskiDM

Quoted post

h

#5 Vandski for bredden eller eliten??

2016-05-29 22:24

Jeg hæfter mig ved at det er indlæg fra andre klubber end VVK der har en kritisk tone. Jeg har indtil nu (i mange år) holdt mig ude af al denne politiske debat, men jeg oplever nu at jeg må byde ind.

- Det er et faktum at en Nautique idag koster det dobbelte sammenlignet med tidligere, og de bruger mere benzin end tidligere.
- Anlægget i VKK er udstyret med et ypperste elektroniske udstyr  - installeret med henblik på at kunne afholde konkurrencer med de bedste sportslige resultateter for udøvere, og den mest smidige afvikling for officials.

- Alle klubber under  DVF er så vidt jeg ved ALLE indbudte og velkomne til at afvikle DM - og dermed være kandidater til køre sig i stilling til pengene fra DVF, og dermed mener JEG at det er lige vilkår for alle klubber, og jeg anderkender at ikke alle anlæg egner sig lige godt, og at ikke alle klubber kan mønstre hænder til afviklingen - hvilket ligeledes er en MEGET stor udfording for VVK.

Men hænder eller ej - jeg må tage VVK i forsvar når Michael fra Kerteminde - der så vidt jeg ved, er en kapitalstærkklub med et super stærkt socialtnetværk - formentlig er den klub der i DK i dag ville være bedst rustet til at afvikle et DM, beder VVK om at gå forrest med superlativer som "rigmandssport".

Jeg har altid, og er stadig fortaler for at et DM skal være en arrangement for bredden i dansk vandski. Jeg husker for år tilbage da kravet til herreslalom var 4/13/58 - se det var elitært, og kun deltagerne mødte op - der var absolut ingen breddeoplevelse over det.

Jeg mener at et DM skal samle dansk vandski, og jeg forstår naturligvis at det ikke er rart at prisen stiger.

Men tillad mig flg regnestykke for en vandsklløber (og det med STORT forbehold, for jeg kender ikke turpriserne i andre klubber. Så jeg gætter her, og regner for løbere som jeg antager står på vandski med en ambition om at stille op til DM.

medledsskab:       500

2 ture pr uge i perioden 1/5-31/8 = 16 uger a 2 ture/uge = 32 ture

og jeg gætter hver tur koster 75 kr (10 min a 7,5kr/min).

Hermed bliver udgiften til medlemskab og ture: 2.900. (lur mig om ikke det er et lavt tal for flertallet af de udøvere som har ambitioner om at stille op til DM).

Hvis man så tillægger 1-2 juniorfun stops/konkurencer med startgebyr, transporten og forplejning forbundet hermed, bliver tallet noget større, og her bør vi ikke glemme at nævne det sociale udbytte både udøvere og forældre har i klubberne - et udbytte vi hverken kan eller skal prissætte.

Jeg er klar over at ovenstående tal, mildest talt er udokumenterede, men det er min påstand at den gennemsnitlige DM deltager årligt bruger et STORT beløb på sin sport - og dermed at MERprisen for et DM i VVK 2016 er en marginalt beløb i det samlede budget for udøveren, uanset hvilken klub og og uanset hvilken båd hjemmeklubben bruger, og dermed synes jeg at den store frustration over MERprisen for startgebyret til DM 2016 er malplaceret.

Det er demokratisk land vi lever i, og det viser denne blog på "skrivunder" så fint: Forbundet siger "Nej" til oplægget fra VVK og resultatet er at Dansk Vandski Forbund IKKE afvikler DM i 2016 - det er i min optik særdeles vigtigt at et forbund strækker sig længst muligt for at sikre afviklingen af årets vigtigste konkurrence. Og hvad så til næste år?? Kommer Rødekro, Skanderborg, Bramslev, Skovshoved, Holte eller Kerteminde mv og siger: "Nu har vi etableret mandskab og anlæg - vi holder DM". Og dermed spørger jeg: Hvorfor så ikke i 2016? Det er jo ikke en ny problematik det her.

Når der tydeligvis ikke er andre klubber, der af forskellige årsager, ikke byder ind, så må DVF kigge på den klub der kan og vil. Situationen er jo ikke anderledes end hvis den lokale danseforening, der har afviklet mesterskaber i den lokale sportshal gennem de sidste 15 år, pludselig rammes af en højere halleje fordi hallen har fået nyt gulv og nye badefaciliteter. Hallen er blevet bedre - det har en omkostning som hallen skal betale = brugerne. Alternativet er at finde en anden hal.  Eller du tager lån i dit hus for at lægge nyt tag. Det er en udgift som er nødvendig for at huset bevarer sin værdi, men det ændrer ikke det faktum at din månedlige udgift stiger. Der er generelle prisstigninger i vores dagligøkonomi, og i min optik er Dansk Vandski Forbud blevet hængende i en lidt gammel og naiv forestilling om at verdenen ikke er blevet dyrere. Det har INTET med rigmandssport eller aflønnede besætninger at gøre.

VVK drives på frivillig basis som alle andre klubber. Jeg er personligt ikke meget engageret i den daglige drift, men jeg må indrømme at jeg kan konstatere at der lægges UHYGGELIGT mange frivillige timer for at drive klubben, og de indtægter der har været og måtte være, bruges til at fremme de sportslige aktiviteter - check gerne klubbens regnskab.

Så for min del er en følelsesladet kritik og fremsætning af krav om at VVK skal "droppe klynkeriet og gå forrest" malplaceret. Hvis det gælder om filantroperi kunne Kerteminde - med sin stærke økonomi og stærke sociale netværk - jo ligeså godt byde ind som den noble og ædle filantrop der siger: "Når københavnerne nu har fået storhedsvanvid, så viser Kerteminde Vandskiklub hvordan man holder et fantastisk DM". 

Men jeg vælger den tilgang der hedder: Hvem kan og vil afholde DM? hvad koster det?? Hvis det bliver for dyrt vil deltagerantallet i 2016 være minimalt OG vil dermed bevise at prisen er en afgørende faktor for bredden i dansk vandski.

MEN forbundet vil med afviklingen kunne indlevere officielle resultater fra en officielt DM og vi kan så i dansk vandski kigge frem mod 2017 og se hvem der tager faklen for 2017. Og hermed bliver VVK faktisk den klub der går forrest og baner vejen i et stormvejr - for hvis DM bliver en succes - med deltageropbakning - viser det at vi i Danmark er i en ny tid der kræver nye tanker.

Igen - alle klubber i DK har chancen for at afvikle DM2016 - så kære klubber tag chancen og lav et super DM, eller vælg at lægge kræfterne i at gøre jeres klubber endnu bedre, både sportsligt og socialt, således at vi har flere klubber der kan løfte opgaven i 2017.

Jeg håber der kommer et DM 2016 - jeg er ligeglad med hvor det afvikles - jeg møder op med de bedste sportslige og sociale intentioner - for uanset hvem der afvikler vil "tordenskjolds soldater" i den pågældende klub have ydet en stor præstation!

 

 

Niels Willumsen

VVK, ligeledes deltager ved DM gennem mange år.

Svar


Gæst

#8 Re: Vandski for bredden eller eliten??

2016-06-03 05:57:25

#5: h - Vandski for bredden eller eliten?? 

 Da det i sin tid var 4/13/58 der var krav for at stille op i open slalom var det pga den store tilslutning der var til sporten. Hvis vi på daværende tidspunkt skulle afvikle Open DM lørdag,søndag har jeg med dette krav været med til ar sejle med 2 både for at DM kunne holdes inden for de 2 dage. Det var IKKE et forsøg på at udelukke bredden. Som jeg ser sporten idag så er vi desværre blevet reduceret meget i deltager antal og de fleste deltager i open klasserne er Senior løber. 

 

Vh Freddy Jakobsen