Vi vil kunne leve i fred for POLITIKERNES gæster i Danmark - OPDATERET

Holger Danske

/ #227 Nu må nok være nok hjem med dem!!

2018-02-15 18:52

Gellerup: ”Jeg kan klare mig med at tale arabisk alle steder, fordi vi er så mange herude nu. Det er ikke nødvendigt at tale dansk”

TV2 har talt med Amal Najjar, der kom til Danmark for 25 år siden som flygtning fra Libanon.

Dengang var den 15-årig pige den eneste indvandrer i sin klasse på Tovshøjskolen i Gellerup.

Nu er hun lærer på den samme skole. Men i dag er 98 procent af eleverne indvandrere, fortæller hun. Det afspejler en massiv overvægt af indvandrere i områdets befolkning.

Selv om hun ikke selv bruger udtrykket, står en klar konklusion tilbage fra hendes beretning: I dag er Gellerup i den grad et muslimsk parallelsamfund.

Lukker sig mere og mere om sig selv

Amal Najjar beskriver over for TV2, hvordan parallelsamfundene vokser i en selvforstærkende proces:

”Dengang i 1993 var udgangspunktet, at man talte dansk til hinanden. Når vi var to arabere, talte vi selvfølgelig arabisk sammen, men man var nødt til at kunne dansk for at klare sig.”

”Sådan er det ikke længere. Jeg kan klare mig med at tale arabisk alle steder, fordi vi er så mange herude nu. Det er ikke nødvendigt at tale dansk. Og når det ikke er nødvendigt, forsvinder hele motivationen for at få det lært også. For hvorfor skulle man?”

I takt med, at parallelsamfundene bliver større, lukker de sig mere og mere om sig selv. Indbyggerne er ikke længere tvunget til at lære at begå sig i det omgivende danske samfund. De skaber deres egen verden med deres eget sprog og deres egne regler.

Offentlig forsørgelse

Amal Najjar beskriver, hvordan det danske samfund har været med til at styrke parallelsamfundene, fordi man ikke har stillet klare krav til indvandrerne:

”Det var mennesker, som kom for at skabe et bedre liv for sig selv og familien. Og de opdagede hurtigt, at børnene kom i skole, man fik mad på bordet, og man havde tryghed, uanset om man arbejdede eller ej.” (vi fremhæver, red.).

fentlig forsørgelse og parallelsamfund er to sider af samme sag. Når indvandrerne kan leve af offentlig forsørgelse, bliver de klart mindre tilbøjelige til at tage aktivt del i det danske samfund.

Udnævner danskerne til skurken

Kendsgerningen er, at mange af dem slet ikke har villet Danmark. De vil gerne forsørges af os, men de vil leve i deres egne parallelsamfund. Med deres egne islamiske regler og værdier.

Men denne sandhed viger Amal Najjar udenom, selv om hun erkender, at noget er galt

Hun siger nogle rigtige ting, og det er fint. Men hun vil ikke ind på, at en stor del af indvandrerne selv ønsker at leve i parallelsamfund. Med distance til det danske samfund og med tætte forbindelser til hjemlandet, som deres TV-apparater er rettet mod.

Hun ser nogle problemer, men ender alligevel med at udnævne det danske samfund til skurken.

’Det er samfundets skyld’

Intervieweren fra TV2 spørger hende: Når nu man har disse parallelsamfund, er det så ikke en god idé, at man vil sprede folk, så de kommer væk fra ghettoerne?

Men det afviser hun med bemærkningen: ”Problemerne herude handler jo meget mere om, at der er en hel gruppe mennesker, som ikke føler, at samfundet har brug for dem.”

Det er samfundets skyld. Det er danskernes skyld.

Nej. Det er migranter fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande, der har ansvaret for parallelsamfund, som vender Danmark ryggen. Det er deres parallelsamfund.

Muslimske landes kultur fylder stadig mere

Indvandringen fra disse lande får parallelsamfundene til at vokse. Denne indvandring giver befolkning og kultur fra muslimske lande en stadig større rolle i det danske samfund.

Den forandrer Danmark til ukendelighed.

Hvis man skal stoppe parallelsamfundenes vækst, må man bremse denne indvandring. Og man må sende flygtninge hjem, når det kan lade sig gøre.