Afskaf flygtninges retskrav på boliger

Han blev hængt ud, da han spåede om Danmark for 20 år siden. Men han fik desværre ret’

Integrationen er på lange strækninger slået fejl.
Vi var ellers advaret. For snart 20 år siden – i august 1999 – advarede befolkningsekspert, professor P.C. Matthiessen på forsiden af Jyllands-Posten om, at der 20 år ude i fremtiden ville bo næsten en halv million indvandrere og efterkommere i Danmark.

”Den nuværende indvandring er uden historisk sidestykke. Den får nogle konsekvenser, som ingen rigtigt vil diskutere, men som rammer midt ned i den danske befolknings kultur, religion og levevis,” sagde han dengang.
”Muslimerne vil givetvis kræve respekt for deres religion, traditioner og skikke jo større antal, de bliver – og det kan støde sammen med dansk kultur i alt fra børneopdragelse i vuggestuer til pædagogik i skolerne og adfærd på arbejdspladsen.”
Professoren byggede sin prognose på tal fra Danmarks Statistik, men blev straks sat i gabestok af det politisk korrekte Danmark. Socialdemokratiets retsordfører beskyldte ham for at male Fanden på væggen, den radikale flygtningeordfører kaldte ham ”hoven”, statsminister Poul Nyrup Rasmussen fandt ikke sagen relevant, mens DR i et magasin-indslag havde hovedbudskabet, at professorens prognose var uvederhæftig.
Det var dengang. Dengang havde de færreste fantasi til at forestille sig en bandekrig med uskyldige dræbte i hovedstadens gader i 2017. En bandekrig, som politikere og politi ikke kunne standse, men hvor indvandrerfædre som mæglere nu har skabt en såkaldt ”våbenhvile”, som om Danmark var i krig.
Men hvad sagde prognosen dengang: At 13,7 pct. af befolkningen i 2020 ville være indvandrere eller efterkommere. I dag er vi så heldige, at vi kan måle, om professoren var en hysterisk og manipulerende skrigeskinke.

Danmarks Statistik fortæller nemlig i en ny rapport, at indvandrere og efterkommere i 2017 udgør næsten 13 pct. af befolkningen. Godt 740.000 i alt – heraf 475.000 fra ikke-vestlige lande.
Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft, og indvandrere fra andre EU-lande glider som regel let ind i danske job, traditioner og kultur. Udfordringen findes blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. På 30 år er det tal femdoblet, viser rapporten, som trods lyspunkter rummer dystre kendsgerninger:
De ikke-vestlige indvandrere trækker f.eks. tungt på de offentlige kasser. Blandt de 55-59-årige er næsten to af tre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse.

Så kunne man drømme om, at det gik indvandrernes børn lige så godt som andres. Men drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer i Folkeskolen end indvandrere og efterkommere.
Et af de store lyspunkter er de ikke-vestlige indvandreres døtre. Mange kvindelige efterkommere har nu en kompetencegivende uddannelse – 70 mod 52 pct. for 10 år siden. Blandt etnisk danske kvinder er det 82 pct. Vi ser de unge efterkommere på bl.a. medicinstudiet og jura som rollemodeller.

Men desværre giver kriminalitets-tallene ikke håb om, at de svageste unge mænd klarer sig bedre end far og mor. Tværtimod. Når man tager højde for økonomi og sociale forhold begår indvandrere 13 pct. mere kriminalitet end normalt. Men for efterkommerne er kriminaliteten trods et fald hele 140 pct. højere. Øverst ligger efterkommere fra Libanon, Somalia, Irak, Pakistan, Marokko og Syrien.
Skræmmende og splittende. En gruppe indvandrere uddanner sig, klarer sig godt og glider ubesværet ind i det danske samfund. Imens isolerer en anden gruppe sig i ghettoerne uden lyst eller evne til at integrere sig selv eller deres børn i Danmark.
Blødsødenhed gavner ingen. Derfor gør regeringen ret i at insistere på en stram integrations- og udlændingepolitik. Vi må aldrig acceptere parallelsamfund og er nødt til at bryde den onde cirkel, som vi ser visse steder i Danmark – for alles skyld.
For P.C. Matthiessen fik ret. Desværre.