Cøliaki - Giv os vores merudgift tilbage!

Har en veninde hvis datter har cøliaki. Det blev heldigvis opdaget ret tidligt, så hun har i dag, ca 2 år efter kostomlægning fået "normale tal", hvor de, da de opdagede hun havde cøliaki, lå langt over hvad der var målbart. (Virkelig skidt).
Men tallene er ikke de eneste der vidner om at kostomlægningen gjorde en forskel. Før havde hun udspilet mave og var bagud med at vokse og tage på, som 4-årig. I dag er hun godt med højde- og vægtmæssigt med sine jævnaldrene og strutter af energi og glæde. En kæmpe forandring!
Men det har krævet en masse energi og penge, at tilegne sig den viden og at ændre på familiens kostvaner. Energi til at omsætte viden i praksis og tjekke hver en madvare for gluten. Og være på forkant og videregive viden til andre, så datteren ikke bliver eksluderet fra fællesspisning og generelt kunne spise "ude" og lært datteren at hun ikke kan spise alle madvarer som andre, uden at få ondt i maven. Penge til at kunne indkøbe disse betydeligt dyrere madvarer, så deres datter kan være så rask som muligt og ikke være præget af de symptomer gluten giver, når man ikke kan tåle det.

Penge regeringen måtte spare på ikke at støtte cøliakiramte nu, kan nemt gå hen og blive en langt dyrere affære i fremtiden. Når ens immunforsvar er svækket, vil andre dårligdomme lettere kunne "komme til". Sygdom koster samfundet mange penge.
De burde se pengene som en investering.