Fri cannabis i 2015


Gæst

/ #107

2015-12-15 16:48

Jeg har en smertefuld sjælden og uhelbredelig rygmarvsskade som kun forværres hastigt, samt en forholdsvis ekstrem smertefuld og sjælden bindevævssygdom som berører 80% af min krop, og denne forværres også hastigt og uden chance for bedring. Jeg kan ikke tåle almindelig smertemedicin hvorfor jeg har benyttet mig af medicinsk Cannabis og hvilket har givet mig mod på livet igen. Det har hjulpet mig ud af dybe depressioner og hvad smerterne angår, så fjerner det ikke mine smerter men det lindrer og endelig får jeg lidt søvn igen. Uden hjælpen fra medicinsk Cannabis, ville mit liv være uværdigt og hver dag ville være en kamp for at holde livet ud. Der er INGEN TVIVL om at hvis jeg havde fortsat med den nuværende lægeordinerede smertemedicin (heriblandt morfin, antidepressiv og epilepsi medicin, for lige at nævne lidt af den Coktail lægerne kunne anbefale) så havde jeg ikke været i live idag-min krop kan simpelthen ikke tåle så stor en Coktail. Giv mig min værdighed tilbage og retten til at leve et liv der kan lindre det liv jeg har fået. Fri Cannabis og giv mig mulighed for at vælge dét der er den eneste mulighed i mit tilfælde, for lindring fra smerter de færreste kan forestille sig. Jeg er mit eget ansvar og ønsker at leve - men hvis det kun er Cannabis der kan hjælpe mig til (efter omstændighederne) et værdigt liv, og dét gør mig til en kriminel, vil dette alt andet lige, være min mindste udfordring. Det er vel kun menneskeligt at ville overleve så jeg undrer mig blot over 1 spørgsmål.... Hvem er de største forbrydere/kriminelle? De der forsøger at overleve/leve (uden at skade andre) - eller de der forhindrer andre i at overleve/leve og dermed skader andre? Fri medicinsk Cannabis, så mange af os kan få lidt livskvalitet tilbage, UDEN at vi samtidig skal gøres til kriminelle - sygdom kan ramme ALLE...