Bevar Mamma Mia

Vi, psykiske skrøbelige skal ikke længere finde os i at blive trynet og holdt under tomlen pga folks fordomme om at vi ikke duer til noget. Vi blir ikke regnet for noget især os der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet.  Vi har behov for et sted at samles med vores ligemænd og kvinder- mærke fællesskabet.  Det er ikke disse store institutionelle steder som visse mennesker  af  uransagelige grunde, selv finder tryghed i. Vi er altså flere der ikke vil denne über effektive samfund men holder af de små glæder. Efterhånden blir beslutninger taget hen over hovedet på befolkningen. Vi kræver at Mamamia som en del af nærmiljøet bevares. Vi vil simpelthen ikke finde os i at få trukket beslutninger ned over hovedet. Det er marganilisering i højeste grad. Det synes som om politikerne slet ikke følge med den gængse samfunds ånd med at droppe ofregørelse af de psykiske  sårbare.