Kattelov i Danmark


Gæst

/ #87

2015-10-13 10:08

Jeg håber vi får en lov om katte/hold her i Danmark, så vi kan få styr på specielt de katte som bor i byområder, som bare får lov til at rende løs rundt og parre sig på kryds og tværs, heraf kommer der mange uønskede killinger som mange gange lider en grusom skæbne før de ender deres unge dage i skraldecontainere, på bunden af en sø osv. Folk skal stå til ansvar for deres katte og holde dem hjemme. En bykat bliver altid fodret hjemmefra, og de tager ikke mange mus af samme årsag,- så der er absolut ingen grund til den skal rende løs rundt offentligt og besørge i andre folks haver og ødelægge alle legepladser for de små børn. Folk i byområder burde "tvinges" til at lave lukket indhegning af deres have/det område som de syntes deres kat skal have lov til at boltre sig på,- for helt sikkert,- katten elsker jo at være udendørs i naturen,- præcis som hundene gør,- men det skal ikke være til gene for andre mennesker mere,- og vi skal ikke have alle de stakkels uønskede killinger hvert eneste år. Nu må katteejere tage deres ansvar op. Katte på landet lever et helt andet liv og er her et "nyttedyr" som lever mere i naturen end på sofaen,- så de skal have lov til stadig at færdes frit omkring. Men en fed mæt bykat gider ikke tage mus og rotter til andet end legetøj.
Herudover skal katteejere tvinges til at vaccinere og registrere deres katte i et katteregister med en chip og have en lovpligtig ansvarsforsikring på lige fod med hunden.