Sundere mad i Klostermarksskolens kantine


Gæst

/ #10

2015-10-03 15:39

Kære Skolebestyrelse og ledelse på Klostermarkskolen.

Det er dejligt, at skolebestyrelsen engagerer sig i debatten vedrørende skolens kostpolitik.

Som det første vil vi tilkendegive vores fulde tilfredshed med kantinens personale, som igennem alle årene har været imødekommende og omsorgsfulde.

Derfor er det også vigtigt, at underskriftindsamlingen og tilkendegivelserne hermed ikke tolkes i retning af kritik af kantinens personale. Sådan forholder det sig ikke.

Det er skolens kostpolitik, som direkte udsættes for debat. Det må være skolebestyrelsen og skoleledelsen, der lægger rammerne for skolens samlede drift herunder kostpolitikken og de rammer, der gælder for kantinen.

Henset til den betydelige opmærksomhed i forhold til emnet er vores opfordring derfor, at skolens bestyrelse nu igen forholder sig til skolens kostpolitik og efterfølgende kommer med udmeldinger herom. Vi er mange, som hverken har overblik over den aktuelle kostpolitik, relationen til kommunens kostpolitik, andre betydende bestemmelser eller det konkrete udbud i kantinen. I vores optik viser tilkendegivelserne i underskriftindsamlingen en betydelig opbakning til sund, varieret og nærende kost. Derfor er vores forslag, at bestyrelsen og skoleledelsen nu forholder sig til, om det aktuelle kosttilbud lægger op til sund, varieret og nærende kost i henhold til de gældende bestemmelser, som en folkeskoles kostpolitik skal tage hensyn … sikkert ikke en let opgave.

Vi anbefaler, at underskriftsindsamlingen og debatten her på siden nu lukkes, fordi underskriftsindsamlingen tydeligt tilkendegiver, at der ligger en opgave klar for bestyrelsen og ledelsen ... nemlig at skabe de rette rammer for kantinens gode personale og sætte retningen med bestyrelsen og ledelsens kostpolitik. Ansvaret må væres jeres - også i forhold til at tage stafetten konstruktivt videre herfra.

Således med stor til fredshed med kantinens personale!

De bedste, konstruktive og madglade hilsner fra forældrerådet i 3.A (Nikolaj Lykke Jacobsen, Rebecca Vestergaard Hansen, Lone Ringgaard, Keld Ringgaard, Mette Dragø Skafte, Henrik Dragø Skafte, Lise Bachmann Østergaard)