Søren Pind, grib ind!

Fordi jeg har en datter, som siden hun var fire år har fortalt børnehaven og kommunen om seksuelle overgreb hos sin far, uden at samværet er blevet stoppet. Hun tør ikke sige noget til politiafhøringen, fordi hun er i et ukendt lokale med en fremmed politibetjent. Hun har ikke ret til en velkendt tryghedsperson i afhøringslokalet. Og hun får at vide at hendes far har ret til at læse de ting, hun siger. Hvilket barn kan fortælle sin skamfulde og beskidte hemmelighed under disse utrygge forhold?

Fordi jeg selv er blevet forfulgt af min datters far i 9 år, og stadig bliver jagtet. Han har hverken fået tilhold eller straf, selv om hans "jagt" består i at sende mødereferater og domsbøger med mit navn på fra vores samværssager og forældremyndighedssager, rundt til mine arbejdsgivere og kolleger. Disse dybt fortrolige papirer nærmest "offentlige", fordi jeg ikke har råd til en civil retssag imod ham. Der er ikke fri proces i injuriesager. Jeg har mistet tre jobs på grund af hans chikane og er lige nu sygemelt med stress fra min stiling i sygehusvæsenet.

Og nu skal vi saftsuseme igennem en ny børnesagkyndig undersøgelse, hvor jeg bliver tvunget til at sende mine personfølsome papirer til statsforvaltningen igen - som sender kopi til ham. Jeg har klaget over at han jo så sender papirerne videre til min arbejdsplads. Men statsforvlatningen siger, at hvis jeg ikke medvirker til undersøgelsen udvider de min datters samvær med sin far.

Fordi det ikke er okay, at en far som stalker og øver psykisk vold imod mig, har ret til samvær med sit barn. Samværet er kun en undskyldning til at øve magt og kontrol. Hans eneste interesse i vores barn er af seksuel karakter.