Klage vedr. dyrekort hos dansk supermarked.

#18: Joan Vedel Andersen - Re: Re: Re: Re: Re: Re:  

Jeg sammenlignede på intet tidspunkt kampagnen med slik. Det er nok derfor, jeg ikke kan uddybe det nærmere, da jeg ikke kan gennemskue, hvad du tror, jeg har sagt. Jeg sammenlignede derimod forældres pligt til at være i stand til at sige nej til deres egne børn uanset om det drejer sig om varer indkøbt for at opnå dyrekort i bonus, slik der hænger i børnehøjde ved kassen, legetøjsreklamer i tv osv. osv.

Du fortæller mig - igen fejlagtigt, hvad jeg mener, at udtrykket "pres" betyder. Selvom det kan betyde mange ting, har jeg ikke haft behov for at tage stilling til flere betydninger, for du har jo selv skrevet klart, hvad DU mener med pres i din klage ved blandt andet at skriver: "Dansk supermarked lader til bevidst at målrette kampagnen til børn i et omfang, der lægger et pres på forældre til at købe". Og det er præcis dette "pres" jeg taler om, hvorfor jeg ikke forstår din forvirring. Der er ingen forskel på dette pres og presset for at købe slik ved kassen. Det er bare din opgave som forælder at kunne sige nej, hvis ønsket ikke er rimeligt. Og evner du ikke det, burde du for din egen skyld, for børnenes skyld, og for samfundets skyld ikke have børn.

Du skriver mange gange, at problemet er, at dine forventninger ikke blev indfriet. Der er altså ikke tale om brudte løfter men uindfriede forventninger. Og det er da trist at du ikke på forhånd har sat dig godt nok ind i en ret banal ting, som åbenbart er ekstremt vigtig for dig, men det kan du vel kun takke dig selv for.

Du mener åbenbart også, at Dansk Supermarked har til ansvar at sørge for, at børn fra alle sociale lag kan opnå en ligelig fordeling af disse eftertragtede kort. Men det kan jo kun lade sig gøre, hvis der er så mange kort, så bytteriet helt bliver overflødigt. Ellers vil der ALTID være nogle, hvis forældre handler mere end andre. Og det at nogle har mere end andre er faktisk lige så vigtig lærdom som, at man ikke kan få alt, hvad man peger på. Så også her burde I være taknemlige for den oplagte mulighed for at lære jeres børn dette i tide.

At dine børn har psykiske handicaps er lidt ligegyldig info i denne sammenhæng. Men jeg forstår så absolut, at du så fravælger projekter med høj risiko for fiasko. Alternativt kunne man jo sørge for at succeskriterierne gøres overskuelige - som f.eks. undgå at skabe forventninger om, at kunne lave en komplet samling inden man har forståelse for, hvad det indebærer.

Resten af det, du siger, understreger bare med stor tydelighed, at det primære problem i hele denne sag er, at du har haft nogle forventninger, som ikke er blevet indfriet. Og det skal nogen bøde for. Så du kan forsøge at pakke det ind i floskler som "retfærdighed" og "solidatitet", men det hele oser af bitterhed og hævngerrighed.