Klage vedr. dyrekort hos dansk supermarked.

Joan Vedel Andersen
Underskriftindsamleren

/ #18 Re: Re: Re: Re: Re: Re:

2015-05-05 08:32

#16: - Re: Re: Re: Re: Re:  

 Du må gerne have din holdning, hvor du bl.a. sammenligner kampagnen med slik. Det kan du så ikke uddybe nærmere. 

Du mener at udtrykket "pres" hænger sammen med en følelse af pres, hvorfor jeg får den ide, at du ikke er klar over, hvad der står i loven. 

Jeg havde helt forventet en gentagelse af sidste års kampagne, da det var stillet i udsigt og havde dermed intet problem med at lade mine børn samle disse kort. Jeg synes, at det var en lærerig erfaring for børnene sidste år at kunne samle og særligt bytte kort. Jeg var også af den opfattelse at konceptet igen i år ville være tilegnet alle børn på tværs af sociale skel og ikke blot for de børn, hvis forældre kunne være med.  

Du må da gerne mene, at jeg en bitter curlingmor. Det er selvfølgelig også korrekt, at i og med at begge mine børn har medfødte psykiske handicaps, så får de kun lov at deltage i lege, hvor jeg ved, at de rent faktisk kan fungere selvstændigt. De lege hvor jeg ved, at de ikke kan fungere selvstændigt fravælger jeg på deres vegne eller laver en indsats, således at de kan komme til at lege den leg. Der er dog forskel på at "feje vejen" for sine normalt fungerende børn og på at fravælge uoverskuelige projekter på vegne af sine handicappede børn. Den forskel regner jeg med at enhver kan forstå. 

Men byttekortskonceptet kunne de nu engang godt finde ud af sidste år, selvom de ikke formåede at samle alle kort sammen. Men flot at de overhovedet var med, flot at de faktisk formåede at indgå på rimelige vilkår i det sociale samspil. Super koncept for børn med sådanne udfordringer. I år har jeg bare ikke købt dette koncept i den tro, at jeg skulle være koordinerende i relation til mine børns lege. Jeg har ikke været klar over, at det ville blive så vanskeligt at samle kort til reelt set at nå til det niveau, hvor den reelle bytten kort mellem børnene finder sted. At den sociale forhandling som legen handler om, ville blive vanskeliggjort af grisk markedsføring. 

Der er da ingen tvivl om, at jeg er moralsk fortørnet over den markedsføring man har valgt, hvormed konceptet er ødelagt. Men jeg er også fortørnet over, at jeg har sagt jeg til at lade mine børn indgå i et koncept der medvirker til en eksklusion af de børn, der ikke kan være med. 
Så mit problem opstår "sjovt nok" ud af en "se ud over egen næsetip. Så må folk da gerne være uenige med mig i mine politiske holdninger og mene at jeg går for meget op i moralske begreber som retfærdighed og solidaritet. Men det er dog heldigvis en egenskab ved mig, som jeg ikke ønsker at ændre på. 

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at der er forældre, der samler kort på deres børns vegne. Morten Resen sagde jo også, at han samlede til sin søn. Eller det må man antage eftersom barnet har en alder, hvor det næppe selv er i stand til at samle og bytte sig tilrette. Jeg er også klar over, at der er forældre der byder 100 kr. på kort på aution. 
Jeg er bare ikke en af dem.