Tivoli Gardens PROTEST GRUPPE,at TG´s leder Sven er blevet opsagt


Gæst

/ #14

2014-01-21 23:26

Nej, hvor er det dog en sørgelig nyhed. At man kan fyre en mand, som med 40 års erfaring er ensbetydende med alt hvad der er godt ved Tivoli Garden, og som helt klart har været en yderst vigtig og positiv del af så utroligt mange drenge og unge mænds liv, er tegn på en kortsigtethed uden lige. Ud over mine forældre var Sven Hansen sammen med Paul Leerhøj og Helge Nielsen, min hornlærer, helt klart de mest inflydelsesrige personer i min ungdom. Jeg fik en karriere som professionel hornist i USA, og jeg er slet ikke i tvivl om, at Tivoli Garden, Helge Nielsen og Sven Hansen gav mig den nødvendige kunnen, disciplin og selvtillid til at få succes. Jeg mindes specielt en rejse til Bruxelles, hvor vi var kun 4 gardere og Sven Hansen. Her sørgede Sven for vores uniformer, rejseprogrammet, udflugter til flere seværdigheder, god mad, indlogering, instrumenttransport vores små koncerter og meget mere. Jeg ved, at Sven Hansen lever for Tivoli Garden, og jeg er lige så sikker på, at der er tusindvis af drenge og mænd rundt omkring i verden, der har Sven Hansen at takke for deres levevej. It's the end of an era! Stig Jensen, Dirigent '79.