STOP P-PILLERNE, FØR DE STOPPER DIG!

Gæst

/ #64 Bedre information og kontrol - har oplevet bagsiden af p-piller

2013-05-22 21:40

Først og fremmeste - er ikke imod p-piller, synes det er en god ting men information fra læge og kontrol bør være meget bedre når man tænker på det er medicin som går ind og påvirker ens krop så meget.
Vil gerne støtte op om bedre information til piger/kvinder - både for og imod, inden man udskriver recept på p-piller eller prævention der virker på samme måde.
Havde både inden og efter jeg fik p-piller viden om at man kunne risikere en blodprop men så længe man kom til kontrol så var det ok, så var der ikke noget at være bange for. Fik selv målt blodtryk 1 gang før jeg fik min recept, ingen anden undersøgelse og ikke meget information om diverse bivirkninger. Derefter en måling igen af mit blodtryk når jeg var inde for at få fornyet recepten.
Efter ca 7 år på p-piller, og brugt 2 forskellige mærker, 25 år gammel, blev jeg akut indlagt en aften med ekstreme mavesmerter, som lægerne troede skyldtes jeg enten måtte have drukket mig så fuld en weekend at jeg ikke vidste hvad jeg havde lavet og derved faldet, havde fået tæsk af nogen uden at ville fortælle det eller at jeg var på stoffer. Vil sige at ingen af de 3 ting nogensinde er sket for mig og fik da også til sidst overbeviste både den ene og den anden læge om at det her var ganske unormalt og jeg ellers var sund og rask og godt kunne styre mit alkoholindtag.
Efter scanning fandt man ud af at jeg havde en blødningen i min lever der fyldte ca 1/5 af min lever og som skulle opereres væk. Var indlagt i 10 dage, med sygemelding 6 uger bagefter. har heldigvis ikke haft flere mén fra det. Analyser bagefter har vist at det har været et stof i p-pillerne som har forårsaget blødningen hvilket selvfølgelig også gør i dag at jeg ikke tager p-piller eller anden hormonprævention lige meget hvor lille chancer der er for en gentagelse.