NEJ tak til den nye offentlighedslov


Gæst

/ #1071 fortæl om underskriftsindsamlingen :-)

2013-04-21 17:03

Jeg lagde mærke til at en af de seneste underskrivere kun ved et tilfælde havde bemærket denne mulighed for at protestere imod offentlighedsloven.
Det var det samme for mig. Jeg læste en artikel, hvor indsamlingen blev omtalt. Derefter har jeg forsøgt at sprede kendskabet til indsamlingen så godt jeg kunne.
Hvis vi alle sammen prøver at fortælle om muligheden for skrive under her, kan vi nå langt. Vi må gøre modstanden så stor og synlig at det bliver nærmest umuligt at ignorere. For der skal åbenbart virkelig noget til at råbe flokken på slotsholmen op, for uanset modstanden fra borgere, journalister, og frafaldet i egne rækker, holder partierne sig stadig til at de har indgået en aftale om loven. Nu må vi prøve at overbevise dem om, at en aftale ikke forhindrer, at man fjerner lovens udemokratiske elementer. Det er vel derfor, der overhovedet er 1. 2. og 3. behandling, samt mulighederne for høringer og nu den 16. maj den kommende betænkning.

På trods af at underskriftsindsamlingen er lidt 'halvhemmelig', er det utroligt glædeligt, at den er nået op på over 57000 :-)

Mvh dorthe