Omstilling Nu

Thomas Kristensen

/ #23 Super initiativ!

2013-03-21 22:00

Det er virkelig inspirerende at læse jeres forslag og betragtninger - dem skriver jeg meget gerne under på.

Dog her et mindre forslag til noget der måske kunne/burde præciseres: Under overskriften “problemet” læste jeg en kritik af, at (mange) økonomer opererer med den præmis, at tab af naturværdier helt generelt kan substitueres via menneskeskabte/teknologiske værdiforøgelser. En kritik jeg er fuldstændig enig i. Jeg syntes, at det er åbenlyst, at der fx. er økosystemer, som det har taget evolutionen milioner af år at frembringe, og som kan ødelægges fuldstændig og hvor det er en tragisk misforståelse at tro, at man med menneskelig “økonomisk” aktivitet efterfølgende skulle kunne genskabe disse - selv med nok så dedikerede storstilede entrepreneur-indsatser. Derfor var jeg også meget overrasket over efterfølgende at læse i jeres forslag til revidering af BNP-opgørelsen, at I netop her syntes at tale for en opgørelse, hvor naturforringelser modregnes i BNP. Selvom jeg er 100% enig i ambitionen om at flytte fokus fra det traditionelle BNP (og jeres formuleringen af, hvordan det svarer til at måle vandgennemstrømning i en flod, er genial! ), så giver det for mig at se absolut ingen mening at opgøre et tab af naturværdier i et mål for menneskelig økonomisk aktivitet - når den i følge målet tilsvarende menneskelig økonomiske aktivitet, netop ikke er i stand til at genskabe de tabte naturværdier! Så lige den del, kan jeg ikke skrive under på - men som sagt - rigtig mange gode forslag og betragtninger I her iøvrigt er kommet frem med. Jeg håber, at I vil fortsætte det gode arbejde!