6 uger og du er ansat i jobcenter

Har du taget et kursus på 6 uger og efterfølgende har fået ansættelse som sagsbehandler eller jobkonsulent i et af landets jobcentre? Er du som ledig blevet tilbudt 6 ugers kursus, som led i en jobplan, hvor kurset giver adgang til jobsøgning i jobcenter, som sagsbehandler eller jobkonsulent? Jeg har lavet denne underskriftindsamling for at blive klogere på, hvor mange der arbejder eller har arbejdet i landets jobcentre, med kun 6 ugers kursus, på et meget bredt område. - Hvor der måske havde været behov for at have socialrådgivere ansat i stedet for? - Det vigtigste for mig i denne underskriftindsamling er, at få underskrifter og hvis du har tid og lyst, må du meget gerne uddybe, ved at svare på nogle af de spørgsmål der kommer her. Jeg ønsker også viden om, hvilke funktioner/sager du har siddet med eller stadig sidder med i praksis, efter et 6 ugers kursus, som jobkonsulent og som sagsbehandler. Hvilken kommune arbejder du i eller har arbejdet i? Er der andre faglige stillinger, end dem jeg har nævnt, som man kan søge i jobcenter, hvor det betragtes, som at arbejde faglært med et 6 ugers kursus? Hvilke teams har du arbejdet i eller måske stadig arbejder i, med et 6 ugers kursus. Hvilke love og bekendtgørelser undervises der i? Jeg har læst lidt om kurserne og kan ikke umiddelbart se, at socialloven er nævnt i undervisningen og heller ikke sundhedsloven. Dette undrer mig, da et af punkterne i undervisningen er, at give værktøjer til, at bringe sygefraværet ned hos de ledige. Jeg kan heller ikke umiddelbart se, at der arbejdes med cases eller med kildekritik og heller ikke noget om, at arbejde med lægelige journaler. Undervises der også i disse punkter? Der er mange spørgsmål, jeg ikke kender svar på, som jeg håber denne underskriftindsamling kan give mig nogle af svarene på. Jeg undrer mig over, hvor mange punkter der er relevant at belyse/undervise i og om det er muligt, at nå det på 6 uger. Håber så mange af jer kan/vil svare på, så mange af spørgsmålene som muligt, for at give mig bedre viden omkring dette kursus i praksis. Hvis du har svar på andre spørgsmål, end dem jeg har stillet her, så må du også meget gerne skrive disse svar, hvis du synes det har relevans for denne underskriftindsamling. På forhånd tak.