Kagså skal tilhøre Gladsaxe skoledistrikt

Hermed opfordring til at skrive under på et forslag om at Kagsåkvarteret IKKE skal tilhøre skoledistriktet for Enghavegård (der ligger i Mørkhøj) men fortsat ligge under Gladsaxe Skoles distrikt.

Som I måske ved, er det Børne- og Undervisningsudvalgets forslag at Kagsåkvartet skal tilhøre Enghavegård skoledistrikt og Haspegård kvarteretmed at tilhøre Gladsaxe skole, se kortet nedenfor.

Billedet viser forslaget SOM VI ER IMOD 

Skriv under inden 17. sept., hvor vi vil sende underskrifterne til kommunen inden fristen 18. sept. 


Vi er klar over, at der er en tilsvarende underskrifts indsamling i gang til fordel for at Haspegårds kvarteret skal tilhøre Gladsaxe skole distrikt, og ikke Skovbrynet. Enten Kagså- eller Haspegårds kvarteret skal flyttes til et andet skoledistrikt end Gladsaxe Skole, for skolen har ikke fysisk plads til børn fra begge områder.

Skriv under fordi:

  • Vi vil sikre at vores børn i kvarteret kan følges ad fremadrettet i skole og fritidslivet.
  • Vi ønsker at vores børn skal sikres en mere sikker og kortere skolevej end til Enghavegård skole, hvor de skal krydse ringvejen, cykle langs motorvejen og igennem flere villaveje. 
  • Som forældre, der kører deres børn i skole i bil, ønsker vi ikke at skulle bruge meget mere tid på transport, idet vi skal ud i myldretidstrafikken ind mod byen. Lige nu kører vi ”mod” myldretidstrafikken, når vi skal køre dem i skole.
  • Vi har et mere naturligt tilhørsforhold til Gladsaxe skole. Adgangen til Enghavegård skole er omringet af ringvej, motorvej og industri kvarter.
  • Vores børn ikke har fortjent at skulle køre op til i alt 4 km til/fra skole hver dag.
  • Vi kan sikre at vores kommende skolebørn kan gå på samme skole som deres ældre søskende (høringsforslaget inkluderer nemlig ikke søskendegaranti – kun en ”tilstræbelse”.) Selvom søskende garantien træder i kraft, vil søskendes børn kunne gå på Glasdaxe, men deres legekammerater vil bo i andre kvarterer.
  • Vi er bange for, at kommunen endnu en gang vil skære i skolebuskørslen til Kagså til områdets børn, hvis det kun bliver søskende børn i Kagså, der kan komme på Gladsaxe skole

Send gerne videre til andre forældre, også til forældre til børn, der endnu ikke er startet i skole.

Høringsforslaget fremgår på følgende link, og Børne- og undervisningsudvalgets forslag er bilag 9. http://www.gladsaxe.dk/kommunen/politik/hoeringer_og_debatter/aendring_af_skoledistrikter

 

Venlig hilsen

Brian Wærn Johannessen, far til et 1. klasses barn på Gladsaxe skole, og en lillebror på 4 år.  

 

 

 

 

 


Brian Wærn Johannessen    Kontakt forfatteren af dette andragende