Bevar linie 420R igennem Dianalund og Tersløse

Quoted post

Anonym

#12 Det er direkte tåbeligt at nedlægge bus 420R!

2016-10-27 19:49

Fordi det giver absolut ingen mening, at man har beholdt regionaltoget fremfor bus 420R. Jeg ser desværre kun dårlige konsekvenser...

For det første, bliver det besværligt for børn, unge og voksne at tage til Slagelse, især såfremt de fx bor i Tersløse.

For det andet, så kører regionaltoget langt sjældnere end bussen. Det vil påvirke mange - blandt andet i form af videre forbindelser fra fx Slagelse Station. Mange ville skulle tidligere afsted, komme senere hjem eller have lang ventetid til videre forbindelser. 

For det tredje, så benyttes bussen af langt flere. Især unge, som går på ungdomsuddannelser eller voksne med jobs i Slagelse vil blive påvirket af ændringerne. 

For det fjerde, så virker det fuldstændigt tåbeligt at bus 420R ikke bliver fuldt nedlagt, men i stedet kører udenom - blandt andet gennem Stenlille som er klart mindre end Dianalund. Når den alligevel kører så tæt på Dianalund, så er der ikke en logisk mening i at den ikke kan køre indenom Dianalund. 

For det femte, så burde effektiv offentlig transport være tilgængeligt for alle. OGSÅ i Udkantsdanmark. Fx fordi at det er langt mere miljøvenligt end at køre i egen bil. Og hvad med de dårligt gående, handikappede, børn osv. som ikke er i stand til at bevæge sig gennem hele Dianalund by for, at kunne tage toget? 

Det er fuldstændigt tåbeligt, at Sorø Kommune ikke gør mere for nærområderne. Det er på tide, at andre byer end Sorø også kommer i fokus. Især Dianalund som fx har taget imod flygtninge, hvilket mange (ikke mig personligt) ser som en kæmpe ulempe for fx boligmarkedet og sikkerheden i Dianalund. Derfor er det nu på tide, at Sorø Kommune tager højde for de behov indbyggere i Dianalund har. Ellers tror jeg stærkt på, at de nuværende politikere i Sorø Kommune vil opleve mangel på støtte ved næste kommunalvalg. Jeg oplever at indbyggerne i Dianalund ikke længere har respekt for Sorø Kommune, og det er en skam. Dog mener jeg også, at det er Sorø Kommunes ansvar at skabe et godt forhold til indbyggerne i nærområderne. 

Svar

ØnskerJegIkke

#76 Re: Det er direkte tåbeligt at nedlægge bus 420R!

2016-11-21 11:58:09

#12: Anonym - Det er direkte tåbeligt at nedlægge bus 420R!  

 For det 6. har DU slet ikke forstået sammenhænget imellem bus OG  tog.