Jeg er træt af, at vi skal gå på listesko i vores eget land, jeg er endnu trætter af alle de udenlandske der konstant brokker sig, og drejer alt det de kan til, at være imod dem. En slags sympati fest de har gang i... Kom ud af ofre rollen og bidrag med det bedste i dig selv, i stedet for bare og kræve ind... Jeg har hele mit liv forsvaret udlændinge, hele og det har givet mig masser af knups, masser, fordi min egen familie har set helt anderledes på det end jeg, men mit hjerte har aldrig forstået ordet "Lande grænser", da jeg jo syntes vi alle bare skulle elske hinanden og ville hinanden det bedste... Finde det bedste frem i hinanden i stedet for det værste...

Men jeg er sgu fyldt op nu... Jeg er fyldt op over de mange klager over dit og dat, den manglende ydmyghed og taknemmelighed over jeg åbner mit hjerte og vi åbner og deler "Vores" land og dets goder... Jeg har vendt og drejet det en milliard gange, og mit hjerte prøver virkelig, at forstå... Men jeg må melde pas... For i kærlighedens lys forstår jeg ganske enkelt ikke hvad det er i er så skide vrede over og utilfredse med!?

I har et skønt sted og bo (efter eget ønske), i får mad hver dag, mange har en bil, bliver i syge bliver i på lige fod med os hjulpet på rette køl uge, hvad ville i havde, hvor i kom fra? Ville i havde den luksus og sikkerhed Danmark tilbyder lige præcis dig og dig...?

Det føltes fandme udmattende og ulykkeligt, at skulle blive ved med, at prøve på og leve op til, alle jeres krav, og dalme godt nok også en kæmpe manglende lyst til det, med den utaknemmelighed der hersker, jeg er dalme godt nok, så fyldt op og træt af det...

Hvad med og begynd og værdsæt dit liv, det i rent faktisk har og får?

Vi mennesker er sgu blevet en flok brokkende begærlige enheder, hvor er kærligheden hend til livet, hinanden?

Trust me, det er ikke kun til jer brokkende flygtninge og flere ganges generationer, det gælder ikke kun de udenlandske, det gælder dalme også alle dansker, russer, mexicaner "What so ever", der hele tiden klager over dit og dat, vi har det sgu godt her i Danmark, så lad vær med hele tiden og føle din eksistens truet og kom ind i dit eget liv...

Lad være med og falde hen og tro sølvbakken kommer forbi med den gyldene ske, for den kommer ikke, så smørg ærmerne op, og begynd og skab det du ønsker dig i stedet for, at skabe dig, det er dit liv og dit ansvar...

Og den her er lige så meget til mig som til dig... Hvis vi bliver ved med, at gøre de samme ting og forventer livet/forholdene/situationen skal ændre sig, så kan vi vente resten af dit liv i ofre rollen... Forsat god dag!

#1111: Maybrit Mariah - Kom nu ind i livet! 

 Hørt!