Ungdommen for bedre psykiatri

Jeg er selv psykisk syg og da jeg endelig efter 9 års afslag ved et rent tilfælde fik bevilget psykolog behandling gik mit liv fra 'ikke værd at leve' til at jeg nu efter ti års kontanthjælp er tilbage i uddannelse. Men jeg er 34 år nu. Det ville have været rart ikke at have spildt næsten ti år af mit liv med at leve i et komplet håbløshed. Vi vil gerne have et meningsfuldt liv og vi vil gerne klare os selv, men desværre må vi indse at vi har brug for al den hjælp vi kan få, hvorvidt vi fortjener den eller ej. At sende et ungt menneske med en psykisk lidelse i uddannelse eller arbejde uden også at give behandling vil med sikkerhed ende med et nederlag ... og når de når min alder vil de have nederlag på nederlag på nederlag, for det er som at forsøge at bygge et hus på et smuldrende fundament. Det giver kun god mening først at bygge et stærkt fundament.