Minimumsnormeringer NU!

Jeg arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue. Efter at Frederiksberg kommune har besluttet at vi ikke længere får PAU elever i praktik i vores institution, har vi været minimum en mand for lidt altid. Den PAU elev talte ikke med i vores normering, men det burde den. For hverken vores eller børnenes hverdag kan hænge ordenligt sammen uden den ekstra person.
Vi skal tage os af babyer der ikke kan gå, super sensitive børn, og børn der har ekstremt svært ved at være væk fra deres forældre. Det er hårdt! Det er hårdt for os pædagoger og medhjælpere. Og det er ikke mindst hårdt for børnene, for vi er simpelthen ikke personale til at sørge for meget andet end det højest nødvendige. Som feks at gå en tur eller læse en bog med nogle af de børn der ikke altid skriger højest efter opmærksomhed. Vi er ikke pldagoger nok til at fordybe os i børnenes sproglige eller motoriske udvikling. Og vi er ikke pædagoger nok, til at sørge for at hver dag er rar for alle - fremfor bare 'overlevet'. Vi gasper efter vejret i institutionerne, for vi har brug for at normeringen forbedres, så vi kan sørge for det bedst mulige opvækst for børnene. Vi er ikke bare en pasnings ordning. Vi er dem der sørge for halvdelen af barnets hverdag og opvækst. Og politikerne skal lade være med at negligere det.