Bevar erhvervsarkivet i Århus

Stadsarkivet skal nok blive liggende i Aarhus, selvom Erhvervsarkivet flytter væk. Stadsarkivet er nemlig kommunalt modsat Erhvervsarkivet, der er statsligt. Det ændrer dog ikke på, at flytningen af Erhvervsarkivet til Landsarkivet i Viborg (der i øvrigt også er en af Hack Kampmanns smukke arkivbygninger fra 1891) rummer nogle problemer, eller skal man kalde det udfordringer:

1) Erhvervsarkivets materiale vedr. Aarhus' historie forsvinder væk fra byen. I bedste fald får kommunen forhandlet en aftale på plads med staten om at få overdraget dette lokale materiale til Stadsarkivet. I værste fald vil staten ikke give slip på materialet.

2) Når Aarhus mister et statsligt arkiv, forsvinder også en statslig læsesal, hvilket kan blive et problem for f.eks. mange universitetsforskere. I dag kan man få fremsendt materiale fra Rigsarkivet eller fra landsarkiverne til Erhvervsarkivets læsesal, netop fordi den er statslig. Der udlånes imidlertid ikke materiale til læsesale på ikke-statslige arkiver, så fremover må forskere til Viborg eller Kbh. for at se det materiale, som i dag kan fremsendes til Aarhus.

3) Staten vil formentligt afhænde Erhvervsarkivets unikke bygning af Hack Kampmann fra 1902. Man kan håbe, at kommunen vil overtage bygningen, men man kan også frygte, at staten vil sælge til højestbydende private investor. Mon bygningen i en sådan situaton vil være sikret for eftertiden? Og hvis Stadsarkivet fortsat skal have adresse i bygningen, vil det så være muligt for Stadsarkivet at udfylde pladsen i den store bygning alene?

Uanset hvad er det nok ikke realistisk at forestille sig, at staten uden videre vil opgive en flytning af Ervervsarkivet til Viborg, for i rigtigt mange år har Erhvervsarkivet været administreret som en underafdeling af Landsarkivet i Viborg. Landsarkivet i Viborg er samtidig landets næststørste arkivinstitution, og Erhvervsarkivet er dermed en miniput overfor en stor mastodont. Samtidig har Erhvervsarkivet som sin hovedopgave at indsamle virksomhedsarkiver fra alle dele af Danmark, og ingen kan vel hævde, at denne opgave har en særlig lokal århusiansk forankring. Erhvervsarkivets opgave med at indsamle lokalt århusiansk materiale er blot en ekstraopgave, som opstod længe før oprettelsen af Stadsarkivet i 2011.

Min pointe er dermed kort og godt, at det vigtigste må være at sikre, at Erhvervsarkivets århusianske materiale bliver overdraget til Stadsarkivet. Og at Stadsarkivet som lokal historiefaglig institution bliver styrket, så der også i fremtiden er en central aktør for den lokalhistoriske forskning. Samtidig kan man håbe, at Statens Arkiver vil løsne de strenge udlånsregler, så der i fremtiden som kompensation kan udlånes statsligt materiale fra Rigsarkivet og landsarkiverne til Stadsarkivets læsesal, der jo som nævnt ikke er statslig men kommunal. Det sidste vil i hvert fald være en styrke for universitetet.