Ny skolestruktur i Greve Syd


Gæst

/ #13

2014-09-03 16:58

En sammenslutning af Strandskolen med Karlslunde Skole - som beskrevet, vil medføre en øget trafik i Karlslunde Landsby af forældre, som i deres hast skal aflevere deres mindre børn. De trafikale udfordringer i Karlslunde Landsby vil betyde, at forældre vil være tvunget til at aflevere i bil ( - dem der har mulighed for dette), da det IKKE er sikkert at sende de mindre børn afsted på cykel over landevejen. I en tid, hvor der er fokus på at skolebørnene rører sig for lidt, forekommer det tåbeligt, at kommunen vil vælge at fratage børnene mulighed for at enten gå eller cykle til skole!. Derudover har en masse børnefamilier valgt at bosætte sig i netop Karlslunde pga at institutioner, sportsfaciliteter - og skole (Strandskolen) er indenfor gå - / cykel rækkevidde.
Kan det virkeligt være i kommunens interesse at lægge yderligere pres på småbørnsforældre i form af længere afstande og større udfordringer i forbindelse med afleveringen om morgenen, samt at forringe værdien af Karlslunde-området?!?.
Dette er et eksempel på en tankeløs skrivebordsbeslutning i Greve Kommune, som på INGEN måde bør realiseres!