Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs

fredag d. 24. jan. 2014 kl. 14:05 | af: Christian Kjær, chrk@tv2.dk

Kontante krav fra Goldmann Sachs om store afkast her og nu kan blive en alvorlig hæmsko for omstillingen af det danske energisystem til vedvarende energi, hvis staten sælger en femtedel af aktierne i Dong Energy til den amerikanske investeringsbank.

11
0
0
0
Det vurderer energiforsker og professor, Brian Vad Mathiesen og Forskningsgruppen for Energiplanlægning på Aalborg Universitet, som derfor frygter, at den aftale om kapitaludvidelse, som regeringen ventes at indgå med Goldmann Sachs, kan komme til at forsinke den grønne omstilling.

- Dong Energy er en stor spiller i det danske energisystem. Aftalen med Goldmann Sachs vil øge presset på selskabet for at levere afkast på kort tid, og en jagt på kortsigtet vækst harmonerer meget dårligt med de løsninger, der er brug for til den grønne omstilling og for samfundsøkonomien. Det er typisk kapitalintensive og langsigtede investeringer, der giver afkast på den lange bane, siger han.

Ifølge regeringens energipolitik skal udgifterne til fossile brændsler falde, og udgifterne til investeringer i energisystemet stige. Men med et fokus på kortsigtet afkast til investorerne frem mod 2018 bliver det ifølge Brian Vad svært at foretage store investeringer på bekostning af overskuddet i Dong Energy.

Han fremhæver som eksempel Dong Energys store interesser i at få afsat naturgas. Ifølge oplægget til aftalen med Goldman Sachs skal det samlede selskab give et stort afkast - ikke kun vindmøllerne. Det kan betyde, at Danmark kommer til at fastholde de individuelle naturgasfyr i længere tid, eller at Dong Energy opgiver initiativer til energibesparelser hos brugerne, da det ikke er i virksomhedens økonomiske interesse.

Brian Vad Mathiesen, der bygger sin kritik på en nærlæsning af vilkårene for kapitaludvidelsen i aktstykket til Finansudvalget og mener, at aftalen bør laves markant om.

- Allerede i dag er Dong Energy jo et aktieselskab, der drives efter kommercielle interesser, og som kræver særlige rammevilkår for at investere i noget, de ikke mener giver afkast i sig selv. Så staten kan vel bare udforme rammevilkår, der fører til de langsigtede investeringer, der er nødvendige for den grønne omstilling?

- I teorien ja. Men man har konstrueret aftalen, så mindretalsaktionæren dels har vetoret på en lang række vitale punkter og dels indbygget en forventning om et stort afkast, som staten skal kompensere for, hvis afkastet udebliver," siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer:

- Derfor synes jeg, at man bør sætte spørgsmålstegn ved, om staten med denne konstruktion vil være interesseret i at indføre nye rammevilkår, der skal skubbe den grønne omstilling fremad, hvis det samtidig forhindrer Dong i at opnå et stort afkast og dermed påfører staten et tab.

Ifølge aftalen får Goldman Sachs selskab, New Energy Investment, vetoret i beslutninger om at ændre i forretningsplanen eller at foretage større investeringer, frasælge eller købe virksomheder eller oprette nye virksomheder uden for de eksisterende forretningsområder. Undtaget er dog beslutninger omkring den del af naturgasinfrastrukturen, som Dong Energy ejer.

Allerede i dag opstiller staten som hovedaktionær rammer for Dong Energy, men ifølge Brian Vad Mathiesen gør det en stor forskel, når Goldmann Sachs kommer ind og begynder at kræve afkast på meget kort sigt.

- Det betyder ikke, at man ikke kan sælge 19 pct. af Dong Energy, men vilkårene i aftalen dikterer fuld speederen på indtjening og udbytte - også med medarbejderaktier - og det taler ikke for