Stop superskolen


Gæst

/ #2

2013-07-17 10:15

Som mor til et barn i Solsikken og et barn på Fjordskolen har jeg byggeplanerne helt inde på livet. Min største bekymring går på Solsikken. Lokalerne er helt fantastiske og indrettet fuldstændig til formålet. Min bekymring går især på, at der ikke bliver de samme forhold for børn, personale og forældre, som der er på nu. Børnene bør skærmes fra den larm, der helt naturligt er på Fjordskolen. De fleste børn tåler ikke den uro og larm, der vil blive rundt om dem udendørs. Dette vil betyde dårligere indlæring på grund af manglende koncentration. Solsikken er et meget roligt sted både hvad angår lyd og indtryk i øvrigt, og det er netop det, solsikkebørnene har brug for.

Noget andet er tilkørselsforholdene til Fjordskolen, som er helt ubrugelige for visse af solsikkebørnene. I den nuværende Solsikken kan man parkere helt oppe ved institutionen og bringe sit barn - der i mange tilfælde ikke kan gå selv - ind. Ved Fjordskolen risikerer man at skulle parkere meget langt fra institutionen, da parkeringsforholdene slet ikke er egnede til handicapbrug. Man skal tage sit barn ud enten mod trafikken eller mod cykelsti, hvis man skal parkere på Fjordvej.

Der er mange små børn, der i forvejen har det svært, som vil få det endnu sværere.